Social- og sundhedsassistenter til blandede vagter og arbejde hver 3. weekend - Akuttilbud Aalborg

Aalborg Kommune



Da vi har sendt en kollega på pension og en anden på barsel, søger vi to social- og sundhedsassistenter.

Vil du være en del af et udviklende tværfagligt arbejdsmiljø og have en varieret hverdag med gode kollegaer, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø, så er det denne stilling, du skal søge.

Samtidig får du muligheden for at være en del af de kommende sundheds- og omsorgspladser

Lidt om Akuttilbud Aalborg:
Akuttilbud Aalborg er en del af ”Det Nære Sundhedsvæsen”, som har et tæt samarbejde med plejeboligområdet, Borgerens faste teams samt et stort tværsektorielt samarbejde med geriatrisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. Vi har 23 pladser til fortrinsvis den ældre, skrøbelige patient med akut forværring af kendte, kroniske, somatiske sygdomme. Patienterne er lægehenviste og kommer enten direkte fra eget hjem eller fra hospitalet.

Som social- og sundhedsassistent på Akuttilbud Aalborgarbejder du med helhedsorienteret sygepleje og varetager selvstændigt observationer, pleje og behandling af ældre skrøbelige patienter. Dine kollegaer vil være sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, så der er rig mulighed for faglig sparring og udvikling.

Vi varetager pleje af alle typer patienter. Vi har stor fokus på terminal pleje, herunder subkutan smertebehandling. Noget af det, du som social- og sundhedsassistent kommer til at arbejde med, er blandt andet subkutan væsketerapi, rehabilitering og blærescanning.

Du vil varetage en stor del af koordineringen omkring de enkelte patienter gennem tidlig opsporing og tæt samarbejde med patient og pårørende samt tværfagligt samarbejde med praktiserende læger, myndighed, Borgerens Faste Team m.fl.

Vi bestræber os på at skabe et sammenhængende forløb for vores patienter og på at skabe rolige og trygge rammer. Vi har blandt andet døgnrytmebelysning på alle vores patientstuer. Vi tilbyder NADA til patienterne, og der er også mulighed for at du som medarbejder kan få behandling uden for arbejdstiden.

Det Nære Sundhedsvæsen står midt i spændende forandringer, og med sundhedsreformen i 2027 bliver de akutte pladser på Akuttilbud Aalborg til sundheds- og omsorgspladser. Det gør det ekstra interessant at være hos os netop nu.

Særligt om ansættelsen
Som led i sundhedsreformen virksomhedsoverdrages denne stilling fra Aalborg Kommune til Region Nordjylland pr. 1. januar 2027.

Når du søger stillingen, bliver du derfor en del af et fagligt område, som fra 2027 skal være med til at udvikle og drive de nye sundheds- og omsorgspladser i Region Nordjylland. Du får mulighed for at være med fra begyndelsen og bidrage til udviklingen af et nyt sundhedstilbud med fokus på et nært, sammenhængende og rehabiliterende tilbud til borgerne.

Du kan læse mere om, hvad virksomhedsoverdragelsen betyder for din ansættelse, her: Til medarbejdere og ledere, der skifter arbejdsplads til Region Nordjylland

Lidt om stillingerne:

  • Social- og sundhedsassistent til fast stilling i blandede vagter dag / nat med 6 nattevagter på 4 uger, samt et tilsvarende barselsvikariat
  • Stillingen er i udgangspunktet 37 timer / uge
  • Ansættelsesdato er pr. 1. oktober 2026, eller efter aftale

Vi forventer, at du:

  • Brænder for sygepleje og den ældre skrøbelige borger
  • Bidrager positivt til den igangværende udvikling på Akuttilbud Aalborg
  • Stortrives i en hverdag, hvor du skal arbejde selvstændigt, kunne prioritere og have overblik, da er der stor variation i opgavernes mængde og indhold
  • Har situationsfornemmelse, er fleksibel, kreativ og løsningsorienteret
  • Har interesse for det gode patientforløb
  • Vil arbejde ud fra vores kerneopgave – at fremme menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg
  • Vil medvirke aktivt til et godt tværfagligt samarbejde
  • Vil bidrage positivt til samarbejdet med patienter og pårørende

Vi tilbyder dig:

  • En dynamisk arbejdsplads, hvor der er mange bolde i luften
  • En arbejdsplads, hvor vi er meget forandrings- og udviklingsparate
  • Mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og fordybelse i specifikke områder
  • En arbejdsplads med tæt samarbejde, højt humør og plads til faglig sparring
  • Faglig sparring og triagemøder to gange ugentligt
  • En lang oplæringsperiode

Arbejdsstedets adresse: Akuttilbud Aalborg, Annebergvej 73, 9000 Aalborg

Vil du vide mere?
Hvis denne stilling har fanget din interesse, er du meget velkommen til at kontakte konstitueret leder Mette Schiønning på tlf. 2520 6909.

Ansøgningsfrist er den 21. august 2026 - Vi afholder løbende samtaler dog senest tirsdag d. 25. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Afdeling: Akuttilbud Aalborg

Ansøgningsfrist: 21 August 2026

Placering: Annebergvej 73, 9000, Aalborg, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 21.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!