Uddannet og naturglad pædagog til Sejlhusets vuggestue

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 14.08.2026

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Sejlhuset er friluftcertificeret. Så hvis du også betragter naturen som et af de bedste lærings- og udviklingsrum for børnene, og kan se dig selv som en del af et team med naturglade kolleger, så er du lige den, vi søger.
Sejlhuset har et fagligt stærkt fællesskab med mange engagerede pædagoger. I vores vuggestue drager vi omsorg for børnene og hinanden med fokus på fællesskaber og det gode børneliv. Vi arbejder med natur og bevægelse som grundlag for vores pædagogiske aktiviteter. Vi vægter et godt kollegaskab med en høj faglighed, godt humør og faglige diskussioner, hvor der er plads til at tænke nyt og komme med input og ideer. Vi tanker op på økologisk og sukkerfri kost og vægter det pædagogiske måltid højt.

Sejlhuset har en helt unik natur-, udelivs- og sundhedsprofil, hvor en del af profilen er: 'Det vi sanser, husker vi' og 'Alle børn har ret til at opleve følelsen af sammenhæng'. Vi er inspireret af Aaron Antonovskys definition af sundhedsbegrebet. Han arbejder med tre begreber: Forudsigelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

I Sejlhuset arbejder vi med rutiner, der giver barnet oplevelsen af forudsigelighed – hverdagsrutiner og en pædagogisk struktureret hverdag, giver genkendelighed og forudsigelighed for børnene.

Vi understøtter sammenhængen mellem udeliv i vuggestuen og børnehaven blandt andet gennem fælles ture, børnehavebesøg og vores pædagogiske ståsted, når vi er sammen med børnene i naturen. Når børn er i rammer med både forudsigelighed og meningsfuldhed giver det barnet mulighed for at håndtere omverdenen og barnets egne færdigheder. Alt dette er med til at skabe en grøn tråd for de børn, der går i Sejlhuset.

Sejlhuset er et stort hus, men fordelt på tre mindre matrikler. Vores børnegruppe er multikulturel og derfor kommunikerer vi også på engelsk med forældrene. Vi er en personalegruppe med et bredt udbud af kompetencer. Vi er to pædagoger og en PAU/medhjælper i hver gruppe. I vores arbejdstid er der indlagt tid til refleksion og forberedelse igennem ugentlige møder, hvor vi har fokus på pædagogik.

Vi søger en pædagog, der

  • har lyst til at være en aktiv og bidragende del af ovenstående
  • elsker udeliv, udflugter og har en kreativ tilgang til naturpædagogiske aktiviteter
  • tænker nyt, igangsætter og videreudvikler pædagogiske aktiviteter med fokus på børnenes trivsel og udvikling
  • vil være med til at videreudvikle et højt fagligt niveau og har visioner for det pædagogiske arbejde
  • ser børnene som vores primære opgave og forældrene som en aktiv del af institutionens liv

I Sejlhuset har vi 60 vuggestuebørn i Ørestad og 100 børnehavebørn fordelt på to udflytterbørnehaver. Vi har god plads og derfor fungerer vuggestuen som opsamlingssted for begge børnehaver, der har hus og skønne udefaciliteter i Dragør/Lynge.

Sejlhuset er en del af Amager Klynge I. I klyngen arbejder vi ud fra at være fælles om det gode børneliv. Enhederne har hver deres pædagogiske profil. Vi er en klynge, der er stolte af vores sukkerfri zone og økologiske kostpolitik.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 35 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få flere oplysninger hos pædagogisk leder Christina Sand på 23 11 76 20.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi afholder samtaler løbende.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!