Sygeplejerske til intensivt afsnit i Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup
Region Hovedstaden
Gør en forskel for mennesker i akutte psykiske kriser
Når mennesker rammes af en akut psykisk krise, har de brug for medarbejdere, der kan skabe ro, tryghed og struktur. Det er her, du gør en forskel.
Vi søger en social- og sundhedsassistent med psykiatrisk erfaring til vores intensive afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.
Som social- og sundhedsassistent er du tæt på patienterne gennem hele døgnet. Din faglighed, dine observationer og din evne til at skabe relationer er afgørende for, at patienterne oplever stabilitet, omsorg og en tryg ramme i en sårbar periode af deres liv.
Din hverdag hos os
Du bliver en del af et engageret tværfagligt team med sygeplejersker, læger, socialpædagoger, socialrådgivere og social- og sundhedsassistenter. Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for patienternes behandling og recovery.
Du arbejder blandt andet med:
- miljøterapeutiske og recovery-orienterede indsatser
- tæt observation af patienternes psykiske og somatiske tilstand
- relationsarbejde og kontaktpersonsfunktion
- støtte til daglige aktiviteter og mestring
- dokumentation og tværfaglig koordinering
- forebyggelse og håndtering af konflikter med en deeskalerende tilgang
- deltagelse i pleje og behandling af patienter med behov for intensiv psykiatrisk indsats
Du møder patienter med blandt andet psykoser, skizofreni, bipolar lidelse, svær depression, angst, personlighedsforstyrrelser, traumereaktioner, misbrugsproblematikker og selvmordskriser. Fælles for dem er, at de har brug for nærværende medarbejdere med fagligt overblik og menneskelig forståelse.
Et stærkt fagligt miljø med plads til dig
Vi tror på, at gode patientforløb skabes af medarbejdere, der trives. Derfor prioriterer vi både faglig udvikling, sparring og et stærkt kollegialt fællesskab.
Hos os får du:
- en spændende og varieret hverdag i et intensivt psykiatrisk miljø
- et tæt tværfagligt samarbejde med erfarne og engagerede kolleger
- løbende kompetenceudvikling og relevante kurser, fx i konflikthåndtering og deeskalering
- faglig sparring i de komplekse situationer
- et arbejdsmiljø præget af respekt, humor og hjælpsomhed
- grønne omgivelser og gode faciliteter
Akuthuset består af en døgnåben akutmodtagelse, et intensivt sengeafsnit med 11 sengepladser samt ECT- og TMS-behandling. Vi arbejder målrettet for at skabe et trygt behandlingsmiljø for patienterne – og et godt arbejdsmiljø for hinanden.
Hvem er du?
Du er autoriseret social- og sundhedsassistent med erfaring fra psykiatrien. Du trives med at arbejde tæt på patienterne og kan bevare roen, når situationerne er komplekse.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med psykiatriske patientforløb
- kan skabe tillid, struktur og tryghed gennem relationen til patienterne
- arbejder roligt og professionelt – også når tempoet er højt
- tager ansvar og bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde
- har lyst til at udvikle dine kompetencer og bidrage til fællesskabet
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
- Oversygeplejerske Mette Kamp Hansen på telefon 24 63 45 08
- Assisterende afsnitsleder Louise Henneveld på telefon 38 64 52 70
Løn- og ansættelsesvilkår
- Tiltrædelse efter aftale
- Blandet vagtskema
- Weekendvagt hver 2.–3. weekend
- Primært 8-timers vagter med mulighed for 12-timers vagter
Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Har du lyst til at blive en del af holdet?
Så send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket på siden.
Ansøgningsfrist den 16. august 2026.
Om Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital, er et universitetshospital i udvikling med døgnåben akutmodtagelse, ambulante tilbud og 160 sengepladser fordelt på fem intensive afsnit. Vi har specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser. Du kan læse mere om os her.
Ansøgningsfrist: d. 16. august 2026
Lokation: Herlev og Gentofte Hospital
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
