Social og sundhedshjælper til Øresund hjemmepleje - aftenvagt
Rudersdal Kommune
Vil du være en del af et hold, hvor faglighed, fællesskab og godt kollegaskab går hånd i hånd?
Om jobbet
I Distrikt Øresund i Rudersdal Kommune søger vi en social- og sundhedshjælper til 28 timer om ugen til aftenvagt i et 5x2 rul.
Hos os bliver du en vigtig del af et stærkt fællesskab, hvor omsorg og kvalitet går hånd i hånd. Du får et meningsfuldt og livsbekræftende arbejde, hvor vores fokus er at levere helhedspleje af høj faglig kvalitet med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ønsker.
Vi tilbyder dig:
- Et introduktionsprogram med afsæt i dine kompetencer
- En mentor
- En arbejdsplads med høj faglighed, sparring og mulighed for faglig udvikling
Dine primære opgaver:
- At varetage omsorgs- og plejeopgaver hos vores borgere, det er hjælp til personlig pleje; bad, påklædning, toiletbesøg, mundpleje, hudpleje med mere.
- At varetage praktisk hjælp hos vores borgere, det er hjælp til madlavning, rengøring, indkøb, tøjvask, oprydning, ledsagelse ved aktiviteter med mere.
- Observation af ændringer i borgerens helbred og trivsel og rapportering videre til teamet
- Medicindispensering og medicinadministration
- At sikre kvalitet, kontinuitet og faglighed i borgerens forløb.
- Bidrage til rehabiliterende indsatser og støtte borgeren i at bevare eller genvinde funktionsevne
- at arbejde ud fra borgerens døgnrytmeplan og dokumentere i Nexus.
- At bruge My Med Card aktivt i arbejdsdagen.
Dit arbejde tager afsæt i ældreloven, sundhedsloven og serviceloven, hvor respekt, faglighed og selvbestemmelse står centralt.
Organisatorisk bliver du en del af en stor aftenvagtsgruppe på i alt ca. 40 medarbejdere fordelt på to aftensvagtshold på ca. hver 20 medarbejdere. De to aftenvagtshold kører modsat hinanden. Derudover bliver du tilknyttet et mindre geografisk team, indenfor hvilket du fortrinsvis tildeles borgere.
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedshjælper, sygehjælper, hjemmehjælper eller anden relevant uddannelse med erfaring fra sundhedsområdet. Du brænder for at yde Rudersdal Kommunes borgere en omsorgsfuld, nærværende og professionel pleje i eget hjem.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Tager ansvar, bevarer overblikket og har gode samarbejdsevner
- Har en anerkendende tilgang til både borgere, pårørende og kolleger
- Kan arbejde rehabiliterende, personcentreret og målrettet
- Kan træffe selvstændige faglige beslutninger
- Trives i en dynamisk hverdag og har forståelse for det tværfaglige samarbejde
- Bidrager til god stemning og et godt arbejdsmiljø
- Behersker dansk i skrift og tale på et niveau, der gør det muligt at dokumentere og kommunikere klart
- Har kørekort
Om hjemmeplejen distrikt Øresund
I Øresund er vi 6 små dagvagtteams, 2 aftenvagtteams, et rengøringsteam og et planlægningsteam. Sygeplejeteamet består af 15 dagsygeplejersker fordelt på 6 teams.
Vi er for nylig flyttet i dejlige nye lyse lokaler, med god plads til os alle både i køkkenet, i vores frokostlokale og på vores kontorer, hvor vi både har teamlokaler og stillerum til dokumentation.
Det er nemt at komme til distrikt Øresund; der er gratis parkering, og der er gode forbindelser til offentlig transport.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansættelsesvilkår
Ansættelse er efter gældende overenskomst med start den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.
Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer men vi kan tilbyde op til 37 timer. Ansættelse i Hjemmeplejen er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Vi forventer at holde samtaler løbende.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Selena Forchhammer
Tværgående Distriktsleder
Tlf.: 72685005
Ulla Birkelyng
Distriktleder
Ansøgningsfrist:
17. august 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.
