Sterilassistenter til Den Fælles Sterilcentral
Region Hovedstaden
Vil du være med til at sikre, at Region Hovedstadens patienter bliver opereret til tiden med sterile instrumenter af højeste kvalitet?
Vil du arbejde i en af verdens mest automatiserede sterilcentraler sammen med engagerede og dygtige kollegaer?
Trives du med faste rutiner, høj kvalitet og et stærkt fællesskab på aftenvagt?
Så er det måske dig, vi søger som sterilassistent i Den Fælles Sterilcentral (DFS).
Om stillingen
Vi tilbyder en fuldtidsstilling i et spændende og udviklende miljø med fokus på kvalitet, flow og patientsikkerhed.
Stillingen er fast aftenvagt med arbejdstid kl. 15.00-23.00 og har tjenestested på Herlev matrikel.
Som ny medarbejder gennemgår du et struktureret oplæringsforløb, der kombinerer teori og praksis. Du bliver tilknyttet en mentor, som sikrer en tryg og grundig introduktion i de første 8 uger. Herefter er der mulighed for løbende kompetenceudvikling.
Kompetenceudviklingsforløbet indeholder blandt andet:
- Fordybelse i genbehandlingsprocessen, herunder vask, pakning og sterilisering
- Betjening af vaskemaskiner og autoklaver
- Introduktion til automatisering (AGV'er, robotter m.m.)
- Mikrobiologi og infektionshygiejne
- Instrumentlære, pleje og vedligeholdelse
- Dokumentation og sporbarhed via T-DOC
- Dokumentation af afvigelser
- Grundlæggende operationsforståelse
- Arbejdsmiljø og sikkerhed
Om dig
Vi søger en kollega med enten sundhedsfaglig eller teknisk baggrund, for eksempel:
- Operationstekniker
- SOSU-assistent
- Tandklinikassistent eller tandtekniker
- Industrioperatør
- Erfaring fra medicinalindustrien, levnedsmiddelproduktion eller lignende kvalitetsstyrede miljøer
Det vigtigste er, at du er grundig, kvalitetsbevidst og har lyst til at lære.
Vi forventer, at du:
- er motiveret for at indgå i et længerevarende læringsforløb
- har IT-kendskab på brugerniveau
- har teknisk flair og forståelse for automatiserede processer
- har forståelse for kvalitetsstyrede arbejdsgange
- arbejder struktureret og har god ordenssans
- kan fordybe dig i opgaverne
- trives i teams og samarbejde på tværs af faggrupper
- behersker mundtlig og skriftlig dansk
Om os
Den Fælles Sterilcentral består af to identiske enheder, én på Rigshospitalet og én på Herlev matrikel. Sammen forsyner vi hele Region Hovedstaden med sterile kirurgiske instrumenter.
I DFS genbehandler vi kirurgiske instrumenter i et tæt samspil mellem manuelle og fuldautomatiske processer. Avanceret robotteknologi betyder, at vores sterilcentraler er blandt de mest automatiserede i verden.
Sektion for Genbehandling varetager alle genbehandlingsprocesser i DFS. Sterilassistenterne håndterer dagligt mange forskellige instrumentbakker samt betjener maskiner og anvender IT-systemer, der er nøje tilpasset det enkelte udstyr.
Ansættelsesvilkår
Fast aftenvagt (15.00-23.00)
- Fuldtidsstilling
- Weekendvagt hver 4. uge eller efter aftale
- Tjenestested: Herlev matrikel
- Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale
- Røgfri arbejdsplads
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst:
Overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Overenskomst for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - 34.03.1
Stilling(er):
Sterilassistent
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Enhedschef og Kvalitetschef for Produktionen Sani Iqbal
E-mail:
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesdokumenter via linket i annoncen.
Der afholdes løbende ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: d. 21. august 2026
Lokation: Den Fælles Sterilcentral
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
