Socialfaglige medarbejdere til varmestue i Vejle

Kirkens Korshær



To af vores dygtige medarbejdere har fået andet arbejde. Kirkens Korshær i Vejle er derfor på udkig efter to socialfaglige medarbejdere til varmestue med tilhørende stofindtagelsesrum. Din faglige baggrund kan være pædagog eller socialrådgiver. Skriv gerne, hvad du særligt kan byde ind med.

Den ene stilling er på 37 timer pr. uge og den anden er på 30 timer pr. uge med ansættelse d. 1. oktober 2026.

Vores nye kollega

  • Har relevant socialfaglig uddannelse
  • Har erfaring fra arbejdet og kendskab til mennesker i socialt udsatte positioner og hvis liv er præget af vanskelige sociale vilkår, misbrug og psykisk sygdom
  • Kan skabe gode relationer i samtale og samvær med udsatte mennesker
  • Har respekt og forståelse for andre mennesker – og særligt målgruppen
  • Går med i fællesskabet omkring de opgaver der skal løses, så stofindtagelses- og sundhedsrum, samt varmestuen fungerer bedst muligt
  • Kan sætte grænser, bevare overblikket og handle i kaotiske/voldsomme situationer i tæt samarbejde med kollegaer
  • Har begge ben på jorden, er positiv og engageret
  • Er medlem af Folkekirken og har et positivt og afklaret forhold til Kirkens Korshærs værdigrundlag og menneskesyn

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende arbejde, der giver mening – og hvor man som medarbejder oplever reelt at kunne gøre en forskel
  • Faglig og personlig udvikling med løbende supervision
  • Dygtige og ansvarsfulde kolleger, lønnede som frivillige
  • En arbejdsplads med masser af humor
  • Aflønning efter Kirkens Korshærs lønregulativ

Ansøgningsfrist: torsdag d. 20. august 2026. Skriv gerne i ansøgningen, om du er interesseret i begge stillinger eller kun stillingen på 37 timer eller 30 timer.

Samtaler: Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 26/8 samt fredag d. 28/8.

Her kan du læse Stillings- og funktionsbeskrivelse for socialfaglig medarbejder.

For yderligere oplysninger: kontakt afdelingsleder Bjarne Dahlmann, tlf. 91 17 79 40 (fra d. 10. august 2026).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: d. 20. august 2026

Afdeling: Flegmade 10 7100 Vejle

Lokation: Vejle


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!