SSA til aftenvagt i Døgnplejen i Frederikssund

Frederikssund Kommune



Vil du bruge din faglighed og samtidig være en del af et stærkt og socialt aftenvagtteam?
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores fantastiske aftenvagtsteam i Døgnplejen i Frederikssund.

Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til vores udekørende team. Vi leder efter dig, der brænder for det sundhedsfaglige arbejde med ældre borgere, og som motiveres af at gøre en forskel gennem høj faglighed, nærvær og en rehabiliterende tilgang.

Vi har base på Østergården, Frederiksborgvej 8, 3600 Frederikssund.

Hvem er vi?
Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team bestående af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og sygeplejersker.

Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor der er plads til den enkelte, og hvor vi lægger vægt på, at det skal være både fagligt spændende og sjovt at gå på arbejde. Vi værdsætter humor, ansvarlighed, engagement og faglig sparring højt.

Siden foråret 2023 har vi arbejdet med Tværfaglige Faste Teams, og vi er nu i fuld gang med implementeringen af den nye ældrelov, hvor helhedspleje er i fokus. Det betyder blandt andet, at medarbejderne får større indflydelse og ansvar for borgernes forløb og i højere grad arbejder sammen om at finde de bedste løsninger for den enkelte borger.

Som SSA i aftenvagten får du en vigtig rolle i forhold til at sikre kvalitet og sammenhæng i borgernes forløb.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Sundhedsfaglige opgaver og observationer hos borgerne.
  • Medicinhåndtering og opfølgning på borgernes behandling.
  • At identificere ændringer i borgernes tilstand og handle relevant på disse.
  • At arbejde rehabiliterende og med udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og ønsker.
  • Sundhedsfaglig dokumentation i den elektroniske omsorgsjournal CURA.
  • Tværfagligt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker.
  • Koordinering og sparring omkring borgerforløb.
  • At bidrage aktivt til faglig udvikling og kvalitet i aftenvagten.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger, men samtidig ved, hvornår det er vigtigt at søge sparring og involvere dine kollegaer eller sygeplejen.

Har du ikke kendskab til CURA, sørger vi naturligvis for oplæring.

Vi leder efter dig, som

  • er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • er fagligt nysgerrig og engageret i dit arbejde.
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver og borgerforløb.
  • kan observere, vurdere og reagere på ændringer i borgernes sundhedstilstand.
  • har blik for den rehabiliterende tilgang og ser borgerens ressourcer frem for begrænsninger.
  • kan planlægge og koordinere din arbejdsdag med udgangspunkt i borgernes behov.
  • er bevidst om egne kompetencer og ved, hvornår du skal søge sparring.
  • har lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper og bidrage til et godt arbejdsmiljø.
  • er nysgerrig, imødekommende og tør stille spørgsmål.
  • har lyst til at udvikle dig fagligt og være med til at udvikle vores arbejdsplads.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job, hvor du får mulighed for at bruge din SSA-faglighed.
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling.
  • En grundig introduktion med et planlagt introduktionsprogram og mentorordning.
  • Mulighed for forskellige vagtrul.
  • Stor fleksibilitet i forhold til frihed og privatliv.
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder aktivt med udvikling af vores faglighed og organisering.
  • Et team, hvor vi hjælper hinanden, har humor og prioriterer et godt kollegaskab.

Har du lyst til at blive en del af os?
Hvis du er en engageret social- og sundhedsassistent, der gerne vil bruge din faglighed, tage ansvar og samtidig være en del af et team med godt humør og stærkt sammenhold, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Det praktiske
Kørekort er et krav.
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Camilla Espensen, telefon 23 23 04 35.

Ansøgningsfrist
31. august kl. 12.00

Vi afholder samtaler løbende.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!