Er du pædagog og trænger du til nye udfordringer? Center for Neuropædagogik søger en barselsvikar
Næstved Kommune
Vi søger en pædagog med kendskab til arbejdet i en døgninstitution og med lyst til at gøre en forskel, for borgere med erhvervet hjerneskade.
Stillingen er på 37 timer.
Hvem leder vi efter:
- du er uddannet socialpædagog
- du trives og kan samarbejde med forskellige faggrupper
- har kørekort da vi ledsager vores borgere i vores minibus
- kan yde borgerne personlig støtte, pleje og omsorg
- kan tænke ud af boksen og gribe mulighederne, når de opstår
Hvem kommer du til at arbejde med / hvilke kollegaer kan du møde:
Vi er en tværfaglig sammensat personalegruppe som består af en fysioterapeut, en ergoterapeut, pædagoger, pædagogiske assistenter samt social- og sundhedsassistenter. Derudover har vi tilknyttet en centersygeplejerske, en Neuropsykolog og en hjerneskadespecialist, så der er mulighed for at opsøge faglig sparring.
Vi tilbyder:
- god introduktion til opgaverne
- en arbejdsplads med mange fagligheder og mulighed for input
- synlig og nærværende ledelse
- plads til forandringer og nye ideer
- skønne borgere med individuelle behov
Vi forventer, at du
- trives med teamsamarbejde og møder engageret og med godt humør
- har lyst til at bidrage med faglig sparring og kompetenceudvikling
- har lyst til at skabe opgavemæssige relationer til borgere og deres pårørende
- er velformuleret og faglig reflekterende, både på skrift og tale
- har kørekort
Præsentation af virksomheden:
Center for Neuropædagogik er et fagspecialiseret døgn- og dagtilbud der henvender sig til mennesker med erhvervet hjerneskade i alderen 18-80 år. Stillingen er ledig på Obovej med blandede dag og aftenvagter samt hver 2. weekend i lige uger.
Du kan se job- og personprofilen her.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Arbejdstid pr. uge 37 timer.
Fuldtidsindsats
Stillingen er på 37 timer pr. uge. Skulle der være ønske om andet timetal, kan der indgås dialog om dette ved tiltrædelsen.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Severin på telefon 2013 4721.
Ansøgningsfrist den 23. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Afdeling: Center for Hjerneskade og Neuropædagogik
Ansøgningsfrist: 23 August 2026
Placering: Obovej 7, 4700, Næstved
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Næstved Kommune
Næstved Kommune er Sydsjællands største kommune og fungerer som et vigtigt regionalt centrum for både uddannelse, erhvervsliv og offentlig service. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for mere end 80.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling på tværs af organisationen.
