Pædagog/pædagogmedhjælper til Vittenbergskolen Linje S
Esbjerg Kommune
Vittenbergskolen Linje S søger en pædagog/pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent på fuld tid fra 1. oktober 2026 eller snarest muligt
På Vittenbergskolen Linje S, Bramming har vi pt et vikariat frem til 25. juni 2027 ledigt. Stillingen er til vores indskoling samt SFO.
Vil du være en del af et engageret klasseteam, hvor struktur, relationer og nærvær er grundlaget for børns udvikling? Synes du, at det er et givende og spændende at arbejde med børn, der har brug for at blive mødt med både medmenneskeligt overskud og tydelighed?
Så skal du søge stillingen hos os!
Om Linje S
Linje S er et undervisningstilbud for elever, der har behov for skolegang i en specialpædagogisk ramme. Eleverne har ofte en kombination af komplekse sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder – mange med sammensatte udfordringer og diagnoser.
Vi arbejder ud fra en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang med fokus på tryghed, forudsigelighed og relationer som grundlag for læring og udvikling.
Som pædagog på Linje S bliver du en vigtig del af et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvor vi sammen skaber helhed og sammenhæng for eleverne.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
- har et stærkt engagement i special pædagogik og trives i arbejdet med børn med særlige behov
- arbejder anerkendende, troværdigt og loyalt
- bidrager til en hverdag med fokus på trivsel, omsorg, læring og udvikling
- har erfaring med eller lyst til at arbejde med SFO
- arbejder struktureret, tålmodigt og kreativt i både det pædagogiske og relationelle arbejde
- er fortrolig med skriftligt arbejde og kan udarbejde faglige beskrivelser, handleplaner og observationer på et klart og præcist niveau
- har stærke samarbejdsevner og indgår naturligt i tæt dialog med kolleger, forældre og andre fagpersoner
- har erfaring med eller viden om autisme, følelsesmæssig regulering og mestringsskemaer
- har kendskab til og arbejder ud fra Esbjerg Kommunes børnesyn
Vi tilbyder
- en skole, hvor både elevers og medarbejderes trivsel prioriteres højt
- en spændende og meningsfuld stilling i et stærkt fagligt miljø
- mulighed for at gøre en reel forskel for elever med særlige behov
- en hverdag, hvor tæt samarbejde i et klasseteam er omdrejningspunktet for både egen og elevernes udvikling
- tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger med fokus på faglig sparring og vidensdeling
- mulighed for løbende faglig udvikling gennem sparring og efteruddannelse
- en mentor, der sikrer en god opstart og introduktion til din nye rolle
Er du klar til at gøre en forskel for børn, der har brug for en særlig indsats?
Så send os din ansøgning og bliv en del af et fællesskab, der hver dag arbejder for at skabe en tryg, struktureret og udviklende hverdag for eleverne på Linje S.
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Mouhammad Bashir på telefonnummer 23 31 27 46 eller afdelingsleder Didde-Louise Henriksen på telefonnummer 51 32 58 53.
For yderligere information om skolen henvises til skolens hjemmeside:
https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Ansøgningsfrist:
26. august 2026
Ansættelsessamtaler: Afholdes på Vittenbergskolen, linje S, Bakkevej 2, 6740 Bramming fredag den 28. august 2026 i tidsrummet 12.00-14.00
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Søg stillingen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune er en af Danmarks største kommunale arbejdspladser og dækker området omkring Esbjerg, Ribe og Bramming på den jyske vestkyst. Kommunen arbejder med alt fra velfærd og borgerservice til udvikling, kultur og erhverv og er præget af en stærk tradition for samarbejde, innovation og lokal udvikling.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
