Ergo- eller fysioterapeut til Thulebakken
Aalborg Kommune
Vil du være en del af et udviklende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi hver dag hjælper mennesker til at leve det liv, de ønsker? Kunne du samtidig tænke dig at have en varieret hverdag med gode kolleger og en lyttende leder, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø.
Vi prioriterer både det levede og det levende liv i et hjemligt og trygt miljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med hjælp til selvhjælp. Alle faggrupper arbejder tæt sammen i det daglige og fokus er, at vi tænker sammen om løsningen af kerneopgaven.
Planen er, at du som terapeut indgår i det daglige arbejde omkring beboeren, og derved opnår viden, som kan bidrage med vurdering, planlægning og udførsel af rehabilitering, i tæt samarbejde med det øvrige sundhedspersonale.
Plejehjemmet Thulebakken er beliggende centralt i Hasseris nær grønne omgivelser og tæt på Aalborgs centrum. Plejehjemmet har i alt 72 pladser, herunder 48 somatiske pladser og 24 demenspladser. Thulebakken er et byggeri i to etager, der består af tre huse: Hus 2, Hus 4 og Hus 20. De tre huse rummer i alt 6 boenheder, hvoraf den ene boenhed er forbeholdt beboere med demens. Der er ansat cirka 70 dedikerede medarbejdere med forskellige uddannelser. Vi har social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistenter, sygeplejerske, flexmedarbejder og ung arbejdere, som alle er ansat på vores plejehjem.
Vi prioriterer et rigtig godt samarbejde med vores plejehjemslæger og andre tværfaglige samarbejdspartnere, og er åbne for nye idéer og nytænkning – alt for beboerens bedste. vi har flere frivillige der kommer og besøger nogle af vores beboere.
Om dig:
- Du er en ergoterapeut eller fysioterapeut, der kan lide en hverdag, som er dynamisk og udfordrende. Vi forventer, at du kan bidrage med en høj faglighed og har lyst til at indgå i en tæt tværfaglig relation
- Du kan se udviklingsperspektiver i såvel det beboerrettede arbejde som i muligheden for at være med til at understøtte det øvrige personale i rehabiliteringstankegangen
- Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring med beboergrupper på plejehjem
Faglige opgaver:
Dine faglige opgaver:
- Indgå i det daglige arbejde omkring beboerne, også personlig pleje, og bidrage med et terapeutisk fokus ind i helhedsplejen
- Bidrage til faglig sparring og refleksion i konkrete beboerforløb
- Rehabilitering med den enkelte beboer, samt rehabilitering i grupper
- Deltage i triagering og beboerkonferencer, med særligt fokus på rehabilitering
- Vejlede og samarbejde med øvrigt personale
- Dokumentere i henhold til gældende retningslinjer
Afhængig af din faglighed kan opgaveporteføljen godt variere, og derfor er der lavet en rollebeskrivelse for henholdsvis en ergoterapeut og en fysioterapeut, som du kan finde her: Ergoterapeut eller Fysioterapeut
Personlige kompetencer:
Vi forventer at du:
- Er rummelig og fleksibel i samspillet med mennesker
- Er tydelig i din kommunikation
- Er stabil
- Er god til at skabe relationer
- Tør stille krav til dig selv og andre
- Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde med mange forskellige på tværs af faglighed
- Har et godt humør og har en positiv tilgang til arbejdet og din arbejdsplads
Lidt om stillingen:
- Du skal indgå i det daglige arbejde omkring beboeren, og indgå i helhedsplejen
- Det er en fast stilling, hvor der kan forekomme aften- og weekend vagter
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/ugen
- Forventet ansættelsesdato er fra 1. november 2026
Vi kan tilbyde:
- En god og velfungerende arbejdsplads og personalegruppe, hvor dialog, faglighed, samarbejde og fleksibilitet er i højsædet
- Et godt psykisk arbejdsmiljø
- Et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer
- Fagligt dygtige og højt engagerede kollegaer
- Gode kollegaer, der dagligt støtter, hjælper og tager hånd om hinanden med stor respekt for den enkeltes forskellighed
- Fast plejehjemslæge som vi har rigtig godt samarbejde med
- Vi vægter samarbejde, arbejdsglæde og stabilitet højt
Arbejdsstedets adresse: Thulebakken 2, 4 og 20, 9000 Aalborg
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Sabrina Martha Grøne Jensen på telefonnr.: 2467 8543, eller mail:
Du har også mulighed for at komme på besøg ved os, så du kan opleve stemningen, kollegaer og ikke mindst beboerne.
Der er ansøgningsfrist 7. september 2026 - Ansættelsessamtale forventes afholdt den 10. september 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Afdeling: Plejeboliger Thulebakken
Ansøgningsfrist: 07 September 2026
Placering: Thulebakken 20, 9000, Aalborg, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aalborg Kommune
Aalborg Kommune er Danmarks fjerdestørste kommune og fungerer som et vigtigt centrum for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv i Nordjylland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bysamfund for mere end 220.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og innovation på tværs af organisationen.
