Stærk specialpædagogisk profil til Terslev Landsbyordning
Faxe Kommune
Vil du være med til at skabe succes for alle børn? Terslev Landsbyordning søger en stærk specialpædagogisk profil
Er du uddannet lærer, pædagog eller pædagogisk assistent med solid erfaring inden for specialpædagogik? Og brænder du for at bruge din viden i et almenområde, hvor vi tror på, at specialpædagogiske metoder gavner alle børn? Så er det måske dig, der skal besætte vores ledige stilling!
Om os – Faxe Kommunes mindste og mest unikke skoleafdeling
Terslev Landsbyordning er den eneste af sin slags i Faxe Kommune. Vi skaber en tryg rød tråd gennem hele barnets liv: Her kan man starte i vuggestue og fortsætte i trygge, kendte rammer, helt indtil man afslutter 6. klasse.
Vores skoleafdeling rummer ca. 60 skønne elever. Vi kender hinanden på kryds og tværs, og vi er stolte af det nære miljø, hvor alle bliver set. Vi arbejder naturligvis ud fra Faxe Kommunes børnesyn om, at alle børn gør det bedste, de kan, og at alle har ret til at være en værdifuld del af et fællesskab.
Men vi tager det et skridt videre i praksis. Vi er en almindelig folkeskole, men vi er overbeviste om, at de metoder, der hjælper børn med at lykkes – også når det er allersværest – er den bedste pædagogik for hele børnegruppen. Ansvaret for at skabe deltagelsesmuligheder ligger hos os voksne og de rammer, vi sætter op.
Vores pædagogiske fundament og din nye hverdag
For at sikre trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn, har vi indrettet vores hverdag med et stærkt pædagogisk fokus. Til det kommende skoleår intensiverer vi vores målsætning om at have to voksne i alle klasser, og det er netop derfor, vi nu udvider holdet med en nye kollega.
I praksis betyder det, at du træder ind i en hverdag præget af:
- To voksne i undervisningen: Vi prioriterer at have to voksne i de fleste lektioner for at skabe den bedst mulige støtte og læring.
- NEST-inspireret praksis: Vi arbejder målrettet med NEST-inspireret klasserumsledelse og didaktik for at skabe struktur, forudsigelighed og tryghed.
- Low Arousal: Vi benytter afstemt pædagogik og møder børnene med ro, forventningsafstemning og forståelse.
- Strukturerede pauser: Vi har voksenguidede aktiviteter i alle frikvarterer og i SFO-tiden, fordi vi ved, at overgangene og de frie rammer ofte kræver den største pædagogiske indsats.
Hvem er du?
Vi ønsker at styrke vores specialpædagogiske kompetencer endnu mere.
- Du er uddannet pædagogisk assistent, lærer eller pædagog.
- Du har enten en specialpædagogisk uddannelse eller solid, erfaring fra det specialpædagogiske felt.
- Du er enig i vores grundtanke: At specialpædagogiske strukturer skaber det bedste fællesskab.
- Du kan omsætte din viden om Low Arousal og NEST til praksis i både undervisning og pauser.
- Du trives i et tæt tværprofessionelt samarbejde, hvor vi sparrer med hinanden for at gøre hinanden bedre.
Vi tilbyder
- Work-life balance i højsædet: Vi ved, at overskud på jobbet kræver overskud i fritiden. Derfor prioriterer vi en sund balance mellem arbejds- og privatliv højt i vores planlægning og kultur.
- Et enestående arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok på tværs af faggrupper og aldersgrupper (0-12 år).
- En lille, agil afdeling med kort fra idé til handling.
- Muligheden for at få stor indflydelse på vores specialpædagogiske indsats og udvikling.
- En arbejdsplads, der aktivt prioriterer resurserne (som vores to-voksen-ordning) for at skabe de bedste rammer for både børn og ansatte.
Praktisk information
- Arbejdstid: Stillingen er på 32-37 timer om ugen. Vi er fleksible og tager gerne en dialog om, hvad der passer bedst ind i dit liv.
- Ansættelsesvilkår: Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
- Ansøgningsfrist og samtaler: Vi vurderer ansøgningerne og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. senest 14/9-26
- Tiltrædelse: 01.10.2026 eller snarest der efter.
Kom og mærk stemningen! Vi vil meget gerne have besøg af interesserede kandidater til en uformel rundvisning og en snak, inden vi eventuelt inviterer til en formel samtale. Det giver både dig og os det bedste udgangspunkt for at mærke, om vi er det rigtige match.
Kontakt afdelingsleder John B. Thomasberg på telefon 24215565 eller mail for at aftale et besøg eller hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: d. 14. september 2026
Afdeling: Terslev Skolevej 34 A 4690 Haslev
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Faxe Kommune
Faxe Kommune ligger centralt på Sydsjælland med Haslev som administrativt centrum og beskæftiger omkring 2.500 medarbejdere på tværs af kommunens mange arbejdspladser. Kommunen arbejder med dialog, ansvar og udvikling i en organisation, hvor både velfærd, service og lokalsamfund fylder i hverdagen.
