Social- og sundhedsassistent til Center for Rehabilitering og Akutpleje

Assens Kommune



Social- og sundhedsassistent til Center for Rehabilitering og Akutpleje

Brænder du for rehabilitering og tværfagligt samarbejde? Ser du borgerens ressourcer som en styrke, og har du en rehabiliterende tilgang og tankegang, som vi arbejder ud fra? Har du lyst til at arbejde med positive og engagerede kollegaer? Så håber vi, at netop du vil være vores nye kollega!

Hos Center for Rehabilitering og Akutpleje arbejder vi med hjertet og høj professionel faglighed.

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kollega, som har lyst til at blive en del af et velfungerende tværfagligt team.

Vi har fokus på borgerens trivsel og udvikling – og vi ved, at det kræver både faglighed, nærvær og samarbejde.

Hos os får du mulighed for at bruge hele din faglighed i arbejdet med borgere i komplekse problemstillinger. Vi tror på, at små fremskridt skaber store resultater, og at vi lykkes bedst, når vi gør det sammen.

Stillingen er på 37 timer og indebærer vagt hver anden weekend. Vi arbejder med fleksibel vagtplan, hvilket betyder, at du har indflydelse på placeringen af dine vagter.

Hvem er vi

Center for Rehabilitering og Akutpleje består af 21 lejligheder og er et tilbud til kommunens borgere i ustabile og komplekse forløb, hvor behovet for behandling, pleje og rehabilitering er vanskeligt at imødekomme i eget hjem. Vi modtager borgere både fra sygehus og eget hjem.

Vi har en blandet personalesammensætning, hvilket vi ser som en styrke – det gør, at vi hver dag yder en stærk faglig indsats for alle vores borgere.

Dine kommende kollegaer består af både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, visitator, socialrådgiver, husassistenter, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Vi arbejder med individuelt tilrettelagte og målrettede forløb med høj grad af borgerinddragelse og en del interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.

Vi sætter en ære i et godt tværfagligt samarbejde. Vi har det godt sammen, vi interesserer os for hinanden, og vi kan også tale om andet end arbejde.

Vi bor i Vissenbjerg, tæt på motorvejen og 25 minutters kørsel fra Odense.

Vi tilbyder

Hos os kan du forvente:

  • Et fagligt stærkt og trygt arbejdsmiljø
  • Tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens kompetencer aktivt
  • Spændende, komplekse borgerforløb, der kræver din faglighed og nærvær
  • Oplæring og introduktion tilpasses dine behov – vi er parate til at hjælpe dig godt i gang
  • Fokus på udvikling – både din og vores

Om dig

Vi forventer, at du er uddannet social- og sundhedsassistent.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan varetage pleje- og behandlingsopgaver med fokus på rehabilitering
  • Trives i komplekse borgerforløb og kan arbejde selvstændigt
  • Har blik for tværfagligt samarbejde og kommunikerer klart og respektfuldt
  • Deltager aktivt i udvikling af arbejdsgange og faglig praksis
  • Er med til at skabe trygge og meningsfulde forløb for både borgere og pårørende
  • Arbejder struktureret og har godt overblik over opgaver
  • Trives i en omskiftelig og travl hverdag, hvor vi hjælper hinanden Bevarer ro og overblik – også når det går stærkt
  • Er positiv, anerkendende og respektfuld i din tilgang til borgerne, de pårørende, opgaverne og kollegaerne

Om du er erfaren eller nyuddannet, er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har mod på opgaverne og synes, at komplekse borgerforløb er spændende.

Vores opgaver spænder bredt, og vi forventer ikke, at du kan det hele fra starten. Vi skal nok sørge for, at du får en god introduktion og den oplæring, du har brug for.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest, inden ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Centerleder Karina Fruergaard Kingstoft på tlf. 21 99 18 28.

Du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi og møde os. Vi byder gerne på en rundvisning og en uformel snak. Ring til os, så laver vi en aftale.

Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Flyt til Vestfyn

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Ansøgningsfrist: d. 25. august 2026

Lokation: Vissenbjerg


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 25.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!