Vi søger pædagog eller pædagogisk assistent til Kagsmosen

Herlev Kommune



I Kagsmosen tror vi på, at børn gør det godt, når det kan.
Vil du være med til at skabe en tryg, meningsfuld og lærerig hverdag for børnene i Kagsmosens Børnehave? Har du lyst til at blive en del af et engageret fællesskab med faglighed, nærvær og godt humør i fokus? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en pædagogisk assistent eller pædagog til vores børnehaveafdeling i Kagsmosen, som sammen med kolleger og ledelse vil arbejde målrettet for at give børnene de bedste rammer for trivsel, leg, læring og udvikling.

Om Kagsmosen
Som ansat i Kagsmosen bliver du en del af et fagligt fællesskab bestående af 17 dedikerede pædagogiske personaler. I børnehaven går ca. 50 børnehavebørn fordelt på tre stuer og i vuggestuen 32 børn også fordelt på tre stuer.

Kagsmosen ledes af et forholdsvist nyt ledelsesteam, der vægter psykologisk tryghed, faglig ledelse og styrkelsen af fagligheden højt. Vi arbejder fælles ud fra det nye børnesyn, som tager udgangspunkt i, at børn gør det godt, når de kan.

Børn ses i Kagsmosen som aktive deltagere i deres hverdag. De udvikler sig i relationer og fællesskaber. Trivsel, læring og udvikling sker bedst, når barnet mødes med anerkendelse, tydelige rammer og voksne, der tager ansvar for relationen.

Det betyder, at det pædagogiske personale i Kagsmosen forpligter sig på at

  • tilpasse rammer, struktur og forventninger til barnet
  • arbejde forebyggende frem for reparerende
  • se bag adfærden og være nysgerrige på barnets perspektiv
  • skabe deltagelsesmuligheder for alle børn – også dem, der har det svært

Din hverdag på Uglestuen
Stillingen er på Uglestuen, hvor du bliver en del af en stuen med en børnegruppe på 12-17 børn i alderen 3-5 år.

På Uglestuen kommer du til at arbejde tæt sammen med en erfaren pædagog, som du får mulighed for at sparre med og sammen med hende, sætte retning for den pædagogiske praksis på stuen.

Vi opfordrer nyuddannede til at søge stillingen. Det vigtigste for os er ikke, hvor mange års erfaring du har. Det vigtigste er, at du er motiveret for at arbejde i en børnehave, har lyst og mod på at bidrage aktivt til praksis og er fagligt nysgerrig. Vi forventer, at du har lyst til at byde ind med dine idéer, perspektiver og kompetencer og har mod på at være med til at udvikle den pædagogiske praksis.

Pædagogisk udvikling og fagligt samarbejde
I Kagsmosen har vi et tydeligt fokus på pædagogisk udvikling og på at styrke vores faglige praksis i tæt samarbejde med PPR. Vi igangsætter løbende udviklingsprojekter, som har til formål at understøtte børnenes trivsel, læring og deltagelsesmuligheder i fællesskabet.

Vi er på nuværende tidspunkt i gang med et udviklingsforløb, der har fokus på understøttelse af flersprogede børns sproglige udvikling, hvor vi arbejder systematisk med sproglige læringsmiljøer og inkluderende praksisser i hverdagen. Vi afsluttede før sommerferien et forløb der havde fokus på mentalisering. Her arbejdede vi med børns følelsesmæssige udvikling, relationer og de voksnes forståelse for børnenes perspektiver og behov.

Herlev Kommune har i budgetaftalen for 2026 afsat midler til forberedelsestid for alt pædagogisk personale. Vi er i gang med at planlægge, hvordan vi bedst implementere forberedelsestiden i hverdagen, så vi både tager hensyn til børn og pædagogisk personale. Vi forventer implementering i efteråret 2026.

Som pædagogisk medarbejder i Kagsmosen bliver du en aktiv medspiller i disse processer og får mulighed for at bidrage med din faglighed, nysgerrighed og refleksion i den fortsatte udvikling af vores pædagogiske kvalitet.

Ansættelse og praktisk information

  • Som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt (mulighed for færre timer efter aftale)
  • Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for ny løn. Det konkrete lønudspil oplyses i forbindelse med en eventuel samtale
  • Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse
  • Herlev Kommune har røgfri arbejdstid
  • Det er en forudsætning, at du er uddannet pædagogisk assistent eller pædagog, for at komme i betragtning til stillingen.

Ansøgningsfrist er fredag den 28. august 2026. Samtaler afholdes løbende.

Vil du vide mere – eller se stedet?
Kontakt leder Nina Boolsen på tlf. 24 87 10 67 for spørgsmål eller aftale om rundvisning.

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Kagsmosen

Ansøgningsfrist: 28 August 2026

Placering: Stationsalleen, 20, 2730, Herlev


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!