Socialfaglige medarbejdere til to specialicerede botilbud - Voksenhandicap
Silkeborg Kommune
Vil du være med til at skabe en meningsfuld hverdag for mennesker med komplekse behov?
Hos Klosterhaven og Bakkehuset søger vi medarbejdere, der brænder for at gøre en forskel og bringe sin faglighed i spil – både i dagligdagen og i vores refleksive rum.
Hvad bliver du en del af?
På begge botilbud er vi mellem 17-25 social- og sundhedsfaglige medarbejdere, der arbejder tværfagligt for at skabe trygge, tydelige og trivselsfremmende rammer for beboerne.
Vi har en flerfaglig profil og rummer mange dygtige kompetencer inden for både det pædagogiske og sundhedsfaglige felt, hvor vi alle løfter i flok og supplerer hinanden.
Vil du være med til at skabe en hverdag med mening og kvalitet for borgerne på Bakkehuset og Klosterhaven?
Din leder
Din nærmeste leder på Bakkehuset er Kirsten og din nærmeste leder på Klosterhaven er Bettina. Vi har begge et fokus på at lytte, skabe retning og udvikling sammen med dig og teamet.
Vi er optaget af at have et godt og trygt arbejdsmiljø, fleksibilitet og høj faglig kvalitet i indsatsen til borgerne.
Kom og besøg os inden du søger
Vi ved, at det er svært at mærke en arbejdsplads ud fra et opslag alene.
Derfor er du meget velkommen til at komme forbi Bakkehuset eller Klosterhaven og hilse på os, inden du beslutter dig for at søge.
Kontakt tilbudsleder Kirsten Bøegh Filtenborg (tlf. 91 17 08 13) eller tilbudsleder Bettina Wilde Haugaard (tlf. 23 25 12 09).
Om jobbet
Som socialfaglig medarbejder bliver du en vigtig del af et engageret team, der samarbejder om at give borgerne en tryg og meningsfuld hverdag.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- At skabe struktur og støtte i dagligdagen
- Tilbyde sansestimulering og regulering
- Støtte til personlig pleje, måltider og almindelige gøremål
- Medicinhåndtering og brug af hjælpemidler (fx lift)
- Planlægning og deltagelse i meningsfulde aktiviteter med borgerne.
Vi forestiller os, at du
- Har lyst til at arbejde med mennesker med svære udviklingshandicaps
- Har et nysgerrigt og fagligt blik for, hvad en situation kræver, så borgeren lykkes
- Er refleksiv, konstruktiv og ærlig i sparring
- Kan se dig selv som en aktiv del af et humoristisk og omsorgsfuldt team
Vi forventer til gengæld, at du
- Er uddannet pædagog, social og sundhedsassistent eller har tilsvarende relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund
- Tager ansvar i dagligdagen og skaber ro, stabilitet og tryghed
- Har erfaring fra handicap- eller autismeområdet (en fordel, men ikke et krav)
- Har gode IT-kompetencer til dokumentation og kørekort til personbil (gerne erfaring med handicapbus)
- Kan indgå i en vagtplan med skiftende arbejdstider (dag, aften og fast hver 2. eller 3. weekend).
Hvem er vi?
Klosterhavener et døgntilbud for voksne borgere med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Her bor 12 borgere med meget forskellige pædagogiske behov fordelt på to huse og vi arbejder ud fra KRAP og Low Arousal som pædagogiske tilgange.
Bakkehuset er et døgntilbud for voksne borgere med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Her bor 16 borgere fordelt på to huse og vi arbejder ud fra KRAP og neuropædagogik som pædagogiske tilgange.
Hos begge botilbud gør det sig gældende, at vores mål er at skabe struktur, omsorg og kvalitet i borgernes hverdag gennem en helhedsorienteret og specialiseret indsats.
Vi tilbyder dig
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig udvikling og kollegialt fællesskab
- Grundigt introduktionsforløb og relevant opkvalificering
- Supervision med uddannet supervisor
- Mulighed for at præge den faglige udvikling i et ambitiøst team.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist onsdag den 16. september 2026. Vi afholder samtaler hele mandag den 21. september 2026.
Tiltrædelse snarest muligt eller pr. 1. november 2026.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver samt straffeattest.
Afdeling: Klosterhaven
Ansøgningsfrist: 16 September 2026
Placering: Klosterhaven 1, 8620, Kjellerup, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune ligger i hjertet af Midtjylland omgivet af søer, skove og et aktivt erhvervs- og kulturliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.
