Bellisbo søger social-og sundhedsassistent

Ikast-Brande Kommune



Vi ønsker at øge den sundhedsfaglige indsats på Bellisbo, og søger derfor social-og sundhedsassistenter til ansættelse på 37 timer pr. uge.
Har du lyst til at arbejde på et botilbud for udviklingshandicappede borgere, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt?
Så er det måske netop dig vi mangler.
Du har mulighed for at ønske weekendvagt hver 3. eller 4. weekend.

Bellisbo er et botilbud for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau.
Her bor 16 borgere, i alderen 25 til 67 år, fordelt på 2 afdelinger. Målgruppen er meget bred, og støttebehovet er derfor varierende. Du skal være indstillet på at hjælpe med personlig pleje, støtte borgerne i deres struktur, lære forskellige former for kommunikation, samt yde støtte og vejledning i forhold til samspil med andre mennesker.
De sundhedsfaglige opgaver indebærer medicindosering, lægekontakt og deltagelse i stuegang, dokumentation af, og opfølgning på, de sygeplejefaglige områder, samt andre ad hoc-opgaver.
På Bellisbo arbejder vi med fokus på kerneopgaven, hvor det er medarbejdernes opgave
at understøtte et ligeværdigt liv for den enkelte borger, baseret på borgerens egne normer og værdier.
Vi anvender KRAP og neuropædagogik i vores pædagogiske arbejde med borgerne.

Hos os kan du forvente, at du;

  • Får en grundig og systematisk oplæring i både borgere og opgaver
  • Du tilknyttes en fast oplæringsansvarlig i din introperiode (3 måneder)
  • Sparring med sundhedsfaglig koordinator og sygeplejersker
  • Deltager i assistentmøder og styregruppemøder
  • Får mulighed for at sætte dine faglige og personlige kompetencer i spil
  • Tilbydes kurser og efteruddannelse, primært via Socialafdelingens kompetenceudvalg
  • Tilbydes supervision i samspil med øvrige kollegaer
  • Bliver en del af et botilbud hvor borgernes selvbestemmelsesret er i højsædet

Til gengæld forventer vi, at du;

  • Er uddannet social-og sundhedsassistent
  • Kan tilslutte dig vores værdigrundlag ”Dialog, Tillid og Ansvarlighed”
  • Har LYST til at arbejde med denne målgruppe
  • Går til opgaverne med faglig interesse og personligt engagement
  • Er reflekterende, observerende og velformulerende
  • Er rummelig og tålmodig, og evner at låne dit rolige nervesystem ud
  • Arbejder og kommunikerer ud fra et anerkendende menneskesyn
  • Indgår i sparring med øvrige faggrupper
  • Indgår i samarbejde med kollegaer omkring borgerne

Bellisbo version 2.0
Bellisbo er i gang med at bygge et nyt botilbud, og er på nuværende tidspunkt delt på to matrikler – en i Klovborg (genhusning) og en i Nr. Snede.
Vi forventer at kunne flytte tilbage til Nr. Snede i nye lokaler senest sommer 2027, hvor vi også samtidig udvider med plads til flere borgere.
Her får du mulighed for at få indflydelse på, hvordan det nye Bellisbo opbygges.
Alle medarbejdere ansættes med tjeneste på begge matrikler.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er på 37 timer pr. uge, men andet kan aftales.
Arbejdstiderne er både dagvagter og aftenvagter, weekender og helligdage.
Der vil i gennemsnit være 3 aftenvagter på 2 uger.
Der er frit valg omkring weekendarbejde, hvor du kan vælge hver 3. eller 4. weekend.
Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst.
Der vil blive oplyst lønspænd i forbindelse med en samtale.

Tiltrædelse:
1. oktober 2026, eller efter aftale.

For yderligere information om stillingen:
Teamleder Lene Birgitte Hansen kan kontaktes på mobil: 4021 1680. Eller på mail:
Du er også velkommen til at komme forbi, vi giver en kop kaffe og en rundvisning, og fortæller gerne om hvad Bellisbo kan og vil tilbyde, for både borgere og medarbejdere.
Aftal gerne en tid inden.

Ansøgningsfrist:
Vi holder løbende ansættelsessamtaler, og ansætter når vi har fundet de rigtige kandidater.
Ansættelsessamtaler afholdes på Bellisbo, afdeling Østervang.
Adressen er Storegade 2B, 8765 Klovborg.

På Bellisbo er der ansat social-og sundhedsassistenter, pædagoger, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter og omsorgsmedhjælpere. Alle faggrupper indgår i det tværlige samarbejde, for at øge den faglig refleksion og sparring samt for at have et helhedsorienteret syn på vores borgere.
Bellisbo er en del af Center for Udviklingshandicap syd, hvor også Brande Åbo indgår.

Du kan desuden se et lille filmklip på vores hjemmeside:
https://bellisbo.ikast-brande.dk/personale/job-paa-bellisbo

Afdeling: Bellisbo-Bellisparken

Ansøgningsfrist: 01 October 2026

Placering: Storegade, 2B, 8765, Klovborg, Denmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!