Personlig assistent til pædagog i Børne- og Kulturhusets børnehave
Høje-Taastrup Kommune
Har du lyst til at være en vigtig støtte for en pædagog og samtidig være tæt på børnene i en børnehave, hvor leg, fællesskab og kultur er en del af hverdagen?
Som personlig assistent kommer du tæt på den pædagog, du skal understøtte og bliver samtidig en del af børnegruppen og det øvrige pædagogiske fællesskab. Din opgave er at støtte pædagogen, så hun kan bruge sine faglige kompetencer bedst muligt omkring børnene.
Din hverdag vil derfor både rumme opgaver, der understøtter pædagogen, og tid sammen med børnene. Du kan være med i legen, støtte børn i fællesskaber, hjælpe med praktiske opgaver, deltage i aktiviteter og være med til at skabe ro, struktur og overblik.
Du kan være pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper. Det vigtigste er, at du har lyst til at være tæt på børn, kan indgå i et tæt samarbejde med en pædagog og har lyst til at være en aktiv del af hverdagen.
Vi er et hus, hvor leg, fællesskab og magiske øjeblikke med børnene betyder noget. Øjeblikke hvor børn fordyber sig, glemmer tid og sted og oplever ægte kontakt med en voksen eller med andre børn. Derfor er vi voksne tæt på børnenes lege.
Vi tror på, at børn gør det så godt, som de kan og arbejdet med NEST som pædagogisk fundament og tilgang. Vi har mange tosprogede børn og familier i sårbare positioner som giver os en vigtig opgave i at skabe trygge fællesskaber, hvor alle børn kan deltage og høre til.
Vi er samtidig et børne- og kulturhus, hvor vi bor under samme tag som - og samarbejder med - skole, SFO og kulturskoler samt Danmarks Underholdningsorkester. Musik, drama, kunst og andre kreative udtryksformer er derfor en naturlig del af børnenes hverdag.
Vi søger dig, som:
- Kan samarbejde tæt med den pædagog, du skal understøtte
- Kan tage ansvar og se, hvad der er brug for i situationen
- Er fleksibel og har lyst til både praktiske og pædagogiske opgaver
- Har lyst til at være tæt på børn og være en aktiv del af deres hverdag
- Er rolig, nærværende og omsorgsfuld
- Tør gå ind i børnenes leg og følge deres initiativer
- Kan være en tydelig og tryg voksen
- Møder børn, forældre og kolleger med respekt og nysgerrighed
- Har humor og lyst til at være en del af et arbejdsfællesskab
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Vi leder først og fremmest efter et menneske, der har lyst til at være med, lære og bidrage til at børnene har den dejligste hverdag. Du bliver en del af et hus i udvikling. Vi lægger vægt på et arbejdsfællesskab med faglighed, humor og gode relationer. Vi hjælper hinanden, taler åbent om vores praksis og har også plads til at grine sammen.
Praktiske oplysninger
Stillingen er personlig assistent til pædagog i børnehaven på 20 timer fordelt på alle hverdage. Ansættelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 6. september 2026
Vi afholder løbende samtaler og senest i uge 37.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at sende en sms til pædagogisk leder Marina Geralis på 20256766 – så ringer Marina dig op.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Børne- og Kulturhuset
Ansøgningsfrist: 06 September 2026
Placering: Taastrupgårdsvej 75, 2630 Taastrup, Danmark, 2630, Taastrup, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune ligger vest for København og er en af hovedstadsområdets største kommuner med stærke transportforbindelser, et aktivt erhvervsliv og store byudviklingsprojekter. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe velfærd, service og udvikling for borgere og virksomheder og lægger vægt på innovation, samarbejde og mangfoldighed.
