Bliv en del af vores udekørende natteam i Egedal Kommune.
Egedal Kommune
Er du passioneret i at skabe tryghed og nærvær for borgere i nattetimerne?
Vil du være en vigtig del af et dedikeret og velfungerende team?
Så har vi en spændende mulighed til dig, da en af vores dygtige nattevagter har valgt at gå på pension.
Egedal Kommune søger en social og sundhedshjælper eller social- og Sundhedsassistent til vores udekørende natteam. Her får du chancen for at levere pleje og omsorg med høj faglighed – og samtidig være med til at skabe en hverdag i verdensklasse for vores borgere.
Om os og natteamet
Som nattevagt bliver du en del af et fast team på 8 sundhedsfaglige kollegaer fordelt på 2 teams, der arbejder i 7/7 rul fordelt på to hold. Denne stilling ligger i lige uger.
Du får desuden støtte fra en sygeplejerske i nattevagt, som kan tilkaldes ved behov – fx ved komplekse forløb eller akut opståede situationer.
Hos os vægter vi:
Frihed under ansvar
Gensidig respekt og tillid
Et trygt og godt arbejdsmiljø
Vi har en stærk teamånd og ved, hvor vigtigt det er, at vi kan regne med hinanden – både fagligt og menneskeligt. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at bidrage til det gode samarbejde og bringe fagligheden i spil.
Dine opgaver
Som udekørende nattevagt vil du:
Yde personlig og praktisk hjælp til borgerne med afsæt i en rehabiliterende tilgang
Dokumentere i omsorgssystemet CURA via tablet
Arbejde selvstændigt, i tæt kontakt med teamet og sygeplejersken
Sikre tryghed og kvalitet i borgernes natteforløb
Hvem er du?
Vi søger en ansvarlig og empatisk kollega, der:
Er uddannet Social- og Sundhedsassistent eller Social- og Sundhedshjælper
Har en anerkendende og positiv tilgang til både borgere og kollegaer
Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket om natten
Trives med borgerkontakt og tværfagligt samarbejde
Har interesse for rehabilitering og kreative løsninger
Har kendskab til dokumentation og IT på brugerniveau
Behersker dansk i skrift og tale
Har gyldigt kørekort
Vi tilbyder dig:
En fælles introduktionsdag med fokus på medicin, hygiejne og dokumentation
En personlig mentor, der hjælper dig godt i gang
Nærværende og lyttende leder, der støtter din trivsel
Gode kollegaer og et lille team, der glæder sig til at byde dig velkommen
En rummelig og engageret arbejdsplads med borgeren i centrum
Adgang til gratis træningsfaciliteter på sundhedscentret
Mulighed for helbredsundersøgelse hver 2. år
Personalefordele og rabataftaler med mange butikker
Praktisk information
Arbejdstid: kl. 23.00 – 07.00
Inklusiv vagt hver anden weekend
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
Vil du med på holdet?
For spørgsmål – eller hvis du ønsker at komme forbi og høre mere – er du meget velkommen til at kontakte Leder af Hjemme- og Sygepleje i Egedalgruppen Ditte Mandix Praud på tlf: 21 45 27 28
🔹 Ansøgningsfrist: 7. september 2026
🔹 Samtaler afholdes løbende
🔹 Tiltrædelse: Snarest muligt – senest 1. november 2026 Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen til nattevagten i Egedal Kommune!
Afdeling: Egedalgruppen
Ansøgningsfrist: 07 September 2026
Placering: Damgårdsparken, 7B, 3660, Stenløse, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egedal Kommune
Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.
