Pædagog eller PAU - vikariat til Ørum Børnehus
Viborg Kommune
- Ansættelsessted
Ørum Børnehus - Arbejdstid
Fuldtid - Ansættelsesvilkår
Midlertidig ansættelse - Tiltrædelse
1. oktober 2026 - Ansøgningsfrist
10. september 2026 - Kontakt
Bebbe Lindeskov Jensen
20 92 12 53
Vi søger pr. 1. oktober 2026 eller snarest der efter, en pædagog eller PAU til Ørum Børnehus.
Stillingen er i udgangspunkt et vikariat frem til 31. juni 2027, men finder vi den rette, kan der blive mulighed for en fast stilling.
Stillingen er i udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men vi kan også imødekomme ønske om færre timer.
Hvad kan du forvente
Du kan glæde dig til at blive en del af et fantastisk pædagogisk fællesskab, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil og blive udfordret.
Du bliver en del af et team, som løfter i flok, og altid gør det allerbedste for at gøre en positiv forskel for alle børn. Vi har en aktiv hverdag, hvor kollegaer, køkkenpersonaler og leder får det bedste ud af det meste. I vores Børnehus er der nemlig plads til begejstring og hos os er forskelligheder en styrke.
Du kan forvente at få en varieret arbejdsdag, med en masse skønne børn hvor det forventes at du støtter op om dagligdagens organisering og pædagogiske aktiviteter. Du får engagerede kollegaer, der er optaget af at udvikle læringsfællesskaber og sunde relationer for alle børn.
I Ørum Børnehus stræber vi efter at alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Børnene skal trives, udvikle sig, lære noget og dannes i vores læringsmiljøer. Vi arbejder struktureret i relation til hverdagens aktiviteter. Vi er engagerede, iderige og løsningsorienterede. Derfor søger vi en der kan spille med på vores hold, hvor forældrene er vores nærmeste medspiller.
Vi søger en pædagog/PAU
- der har lyst til at arbejde med børn i alderen 0-6 år
- der vil være med til at styrke det gode børnefællesskab
- der er god til at indgå i relationer med børn, sætte rammen og udvikle i samspil med børnene
- der har lyst til at eksperimentere, gå på opdagelse, være nysgerrig på verden og begejstres sammen med børnene
- der er klar til at tage ansvar for de opgaver der tildeles dig, og som er loyal overfor vores fælles mål og strategier
- der er fleksibel i forhold til mødetider og kan arbejde mellem kl. 6.25-16.45, samt kan deltage i aftenmøder.
Se mere om arbejdet i Dagtilbud i Viborg Kommune Mød medarbejderne - Viborg Kommune
Løn og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på KRL
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Samtaler forventes afholdt i uge 39.
Yderligere oplysninger:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Bebbe Lindeskov på tlf. 20 92 12 53.
Du kan også se mere om os på hjemmesiden Ørum Børnehus - Aula.dk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Viborg Kommune
Viborg Kommune ligger centralt i Midtjylland og er en af Danmarks største kommuner med et stærkt uddannelsesmiljø, et aktivt erhvervsliv og en lang historisk tradition som regionalt centrum. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund for mere end 95.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.
