Weekendmedarbejder til Bostedet Neptunvej
Randers Kommune
Ansøgningsfrist
27. september 2026
Ansættelsessted
Neptunvej Arbejdsfællesskab 1
Tiltrædelsesdato
Hurtigst muligt
Kontaktperson
Mette B. Rosenkilde,
mobil 21 17 65 39
Ansættelsesforhold
Deltid
Er du vores nye weekendvikar på Bostedet Neptunvej?
Vi søger faste weekendmedarbejder på 8 timer om ugen til hver anden weekend.
Om Bostedet Neptunvej
Bostedet Neptunvej består af 48 handicapvenlige lejligheder. Foruden lejlighederne er der en kulturcafé, et internt aktivitetstilbud og administration. I dagtimerne er mange af borgerne på arbejde i forskellige aktivitets- og samværstilbud. Vi har forventning til, at vi hjælper hinanden på tværs af bostedet ved behov.
I hvert arbejdsfællesskab bor 16 borgere med et udviklingshandicap. Dine kollegaer har forskellige faglige kompetencer primært indenfor pædagogik samt det sundhedsfaglige område. På Bostedet Neptunvej er der to afdelingsledere, der deler ledelsen.
Bostedet Neptunvej er en del af Botilbuddene Voksenhandicap i Randers Kommune.
Om borgergruppen
Målgruppen består af 16 borgere i alderen 20-85 år, som alle har et udviklingshandicap, der gør, at de har brug for hjælp og støtte i alle livets facetter. Nogle borgere har derudover tillægsdiagnoser.
Borgerne har grundet deres udviklingshandicap et omfattende støttebehov. Dette kan hos nogle være fuld hjælp og støtte til hygiejne og egenomsorg og hos andre et mere konkret støttebehov for hjælp og motivation til planlægning, koordinering og udførelse af hverdagens struktur og aktiviteter.
Vi arbejder med den enkelte borgers ressourcer og udfordringer ift. at kunne mestre eget liv med stort fokus på borgerens egne ønsker, håb og drømme.
Dette tror vi skaber mest mulig livskvalitet for den enkelte og for fællesskabet. Hertil sætter vi en ære i at møde borgerne med åbenhed, ordentlighed og respekt for forskellighed.
Vi stiller relevante forventninger til vores medarbejdere
- At du udviser respekt for den enkelte borger
- At du har forståelse for, at du kommer til at arbejde i andres hjem og bolig
- At du er nærværende i samværet med borgerne
- At du vil det gode samarbejde og bidrage til en sund kultur
- At du er mødestabil
- At du formår at følge pædagogiske anvisninger og retningslinjer
- At du understøtter arbejdet med kerneopgaven
- At du understøtter arbejdet med de praktiske samt forefaldende opgaver
- At du er nysgerrig og tør undre dig
- At du har kørekort
Vi tilbyder
- Et fagligt miljø, hvor vi arbejder med metoden KRAP
- Engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der tager ansvar og bidrager til løsningen af vores fælles kerneopgave
- Introduktion til Bostedet Neptunvej, borgere og arbejdsgangene i praksis
- Et godt arbejdsmiljø hvor vi forventer, at alle bidrager aktivt – og gør hinanden gode
- Stor kontaktflade til forskellige interne og eksterne fagpersoner, borgere, pårørende og frivillige
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside Bostederne Randers Syd.
Arbejdstiderne er skiftende i weekenderne mellem dag og aften. Der er mulighed for ekstra tjenester.
Ansøgningsfrist
Søndag den 27. september 2026 kl. 23.59.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ønsker du yderligere oplysninger
om stillingen, er du velkommen til i dagtimerne at kontakte Tove Adamsen på mobil 23 72 52 90 og Mette Rosenkilde på mobil 21 17 65 39.
Ansøgning med relevant dokumentation sendes via Randers kommunens link.
Om organisationen
Organisation Boligtilbuddene Randers - består af Bostedet Høvejen og Bostedet Neptunvej, Marienborgvej, Harridslev og Kastanjebo. Alle boligerne bebos af voksne mennesker med et udviklingshandicap (betydelig og varig funktionsnedsættelse). Der er tale om botilbud iht. Serviceloven §108 og §107 og § 105/85.
Botilbuddene beskæftiger ca. 200 medarbejdere, primært bestående af socialpædagoger, sosu-assistenter og omsorgsmedhjælper, samt køkkenfaglige medarbejdere i køkkenerne på bostederne.
Bostedet Neptunvej i Paderup er et moderne byggeri fra 1. okt.2011. Der er 48 lejligheder som er fordelt i 4 huse og en kulturcafe samt administration.
På botilbuddet får borgere under 65 år, et tilbud om eksternt beskyttet beskæftigelse eller samværstilbud forskellige steder i Randers. På Bostedet Neptunvej har ca. 15 borgere over 65 år et internt samværstilbud ”Knasten”.
Hverdagen tager udgangspunkt i borgerens behov og ønsker og er kendetegnende ved en mangfoldighed af liv og opgaver, der bliver løst på et højt fagligt niveau og i samarbejde med eksterne specialister og samarbejdspartner. Samarbejdet med pårørende er højt prioriteret.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Randers Kommune
Randers Kommune ligger centralt i Østjylland ved Gudenåen og Randers Fjord og rummer både storby, landsbyer og stærke naturområder. Som arbejdsplads er kommunen organiseret i flere fagforvaltninger og arbejder bredt med velfærd, service, udvikling og lokalsamfund for borgere og virksomheder.
