BOAS Villa søger en erfaren og fagligt stærk socialkonsulent
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
Hos BOAS Villa arbejder vi specialiseret med autisme og spiseforstyrrelser. Som vores kommende socialkonsulent får du mulighed for at bringe din faglighed aktivt i spil og udvikle den gennem supervision, sparring og efteruddannelse
Er du en af dem, som har store faglige ambitioner, og som får energi af at være i et tilbud, hvor vi hele tiden søger at dygtiggøre os? Så er det måske lige netop dig, som vi er på udkig efter.
Vi søger en socialkonsulent til en 37-timers stilling hos BOAS Villa i Taastrup. Tiltrædelse er den 1.november 2026.
BOAS Villa er et specialiseret botilbud for unge og voksne mellem 16 og 40 år med autisme og spiseforstyrrelser. Vores målgruppe har brug for socialfaglige nøglepersoner, der kan skabe trygge og forudsigelige rammer og som samtidig kan arbejde fagligt nuanceret med komplekse problemstillinger.
Derfor søger vi dig, der har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse og erfaring, som du har lyst til at bringe aktivt i spil. Det samme gælder erfaring fra botilbud, socialpsykiatri, psykiatri eller andre områder, hvor du har arbejdet med mennesker med komplekse behov.
Faglighed med plads til at udfolde sig
Vi er nysgerrige på, hvad netop du kommer med. Måske har du specialiseret viden inden for autisme. Måske har du erfaring med spiseforstyrrelser. Det vigtigste er, at du har en stærk og relevant faglighed, som du står på, og som du lyst til at bruge og udvikle sammen med andre.
Hos os er høj faglighed nemlig ikke bare noget, der står i et stillingsopslag. Det er en del af den måde, vi arbejder på. Du får kort sagt masser af muligheder for at bruge din faglige viden og dine erfaringer i det daglige arbejde med beboerne. Vi forventer derfor også, at du tager ansvar for din faglighed og tør bringe den i spil – også når situationerne er komplekse, og der ikke findes én enkel løsning.
Samtidig står du aldrig alene med opgaven. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi deler viden, sparrer med hinanden og udfordrer vores forståelser. Vi ser forskellig faglighed som en styrke, fordi flere perspektiver ofte giver os et bedre grundlag for at forstå den enkelte beboer og finde den rette tilgang.
Hos BOAS Villa får du derfor både fagligt råderum og fagligt stærke kolleger at spille sammen med. Vi prioriterer supervision, faglig sparring, kurser og efteruddannelse, fordi vi gerne vil skabe rammer, hvor du kan blive ved med at udvikle din faglighed.
En specialiseret hverdag
Arbejdet hos BOAS Villa kræver, at du har lyst til at fordybe dig i autisme og spiseforstyrrelser og i samspillet mellem de to områder. Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og relationer som centrale elementer i hverdagen. Samtidig arbejder vi individuelt og undersøgende, fordi mennesker med autisme og spiseforstyrrelser kan have meget forskellige behov og forudsætninger. Derfor skal du kunne observere, analysere og handle. Du skal kunne omsætte din viden til konkrete tilgange i hverdagen og justere din indsats, når noget ikke virker som forventet.
Masser af ansvar
Hos BOAS Villa får du stor indflydelse på, hvordan du planlægger og løser dine opgaver inden for afdelingens fælles rammer. Vi har tillid til, at du kan bruge din faglige dømmekraft og tage ansvar. Til gengæld forventer vi, at du er engageret, struktureret og kan samarbejde om de fælles mål. Vi arbejder med rådighed 24/7. Det giver fleksibilitet i hverdagen, men kræver også, at du trives med en arbejdsform, hvor du er tilgængelig, når der er behov.
Vi forventer, at du
- har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse på minimum bachelorniveau
- har erfaring med autisme og/eller spiseforstyrrelser og gerne med begge områder
- har erfaring fra fx botilbud, socialpsykiatri, psykiatri eller et andet relevant fagområde
- kan arbejde struktureret og skabe trygge og forudsigelige rammer
- kan bevare ro og overblik i komplekse situationer
- møder beboerne med respekt, nysgerrighed og tydelighed
- trives med selvledelse og samtidig ser værdien af tæt tværfagligt samarbejde
- kan dokumentere og formidle dit arbejde med høj faglig kvalitet.
Fortæl os om din faglighed
Vi vil gerne vide, hvad du kommer med, og hvad du gerne vil bruge din faglighed til. I din ansøgning vil vi derfor sætte pris på, at du fortæller:
- hvilken uddannelse og faglig baggrund du har
- hvilke erfaringer du har med dig fra tidligere jobs
- hvad du ved om og har arbejdet med inden for autisme og spiseforstyrrelser
- hvad der motiverer dig ved at arbejde på et specialiseret botilbud.
Derudover bliver vi glade, når du fortæller:
- hvad du kan tilbyde BOAS Villa
- hvordan du vil bruge din faglighed hos os.
Om BOAS Villa
Din arbejdsplads bliver vores hyggelige villa i Taastrup med seks beboerværelser, fælleskøkken, opholdsrum og gode udearealer. Vi råder også over to udslusningslejligheder. Hos BOAS Villa er der rolige omgivelser tæt på både indkøb og offentlig transport. Du kommer samtidig til en arbejdsplads, hvor du får en god sundhedsforsikring samt løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med SL og DS.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Alexandra Huszar, afdelingsleder, på telefon 30 84 46 64 eller mail .
Ansøgningsfrist: 17. september 2026
Samtaler: Første samtale den 21/9 og anden den 24/9
Tiltrædelse: 1. november 2026.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
Den Sociale Udviklingsfond (SUF) er etableret i 1991 og drives som en nonprofit almennyttig fond. Fonden er landsdækkende og har i dag 30 afdelinger og specialprojekter med omkring 500 ansatte.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
