Kildebo plejehjem søger Social- og Sundhedshjælpere eller Social- og Sundhedsassistenter til blandede vagter
Guldborgsund Kommune
Kildebo søger efter nye kollegaer.
Stillingerne er til besættelse pr. 1 november 2026 eller snarest derefter.
Stillingens nøgleopgaver:
På Kildebo plejehjem bor der 72 beboere fordelt på 4 afdelinger. Du vil blive tilknyttet en primærafdeling, og skal tage del i at hjælpe i de andre afdelinger ved behov.
Det daglige liv på Kildebo bygger på principper om gensidig respekt, trivsel og tryghed. Vi søger at skabe et hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov og ønsker.
Nøgleopgaverne er fagligt forankret og handler om at hjælpe den enkelte beboer med personlig pleje og praktisk hjælp, strukturere hverdagen i samråd med beboeren, inddrage beboerne i div. aktiviteter, indgå i et konstruktivt samarbejde med pårørende og civilsamfund, samt medvirke til at dagen forløber i en rolig og tryg atmosfære.
Vi søger kolleger, der:
- er ansvarsfulde og selvstændige
- har lyst til at tilegne sig ny viden
- har gode samarbejdsevner og et godt humør
- er rummelige, tålmodige og omsorgsfulde
- har gode IT-færdigheder
- har gode kommunikative egenskaber
- registrerer og drager læring af utilsigtede hændelser
Vi tilbyder:
- en god arbejdsplads i udvikling
- et trygt læringsmiljø hvor du kan opnå nye kompetencer
- et givende arbejde sammen med plejehjemmets beboere
- motiverede og engagerede kollegaer
- indflydelse på eget arbejde
- mulighed for godt og udbytterigt tværfagligt samarbejde
- sammenhold og humor
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.
Mere information: Plejeboligleder Britt Maria Hansen, på tlf.: 25 18 12 02
Ansøgningsfrist: 23.09.2026
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 28.09.2026
Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Afdeling: Kildebo / Kildehuset
Ansøgningsfrist: 23 September 2026
Placering: Kalkbrænderivej 5, 4990, Sakskøbing, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger lige i smørhullet mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe udvikling, velfærd og service for borgere, virksomheder og lokalsamfund og lægger vægt på samarbejde, faglighed og lokal forankring.
