Engageret social- og sundhedsassistent søges til dagvagtsstilling på Skovbrynets Plejeboliger
Rudersdal Kommune
På Skovbrynets Plejeboliger søger vi en engageret social- og sundhedsassistent til dagvagt, som ønsker at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor omsorg, kvalitet og livsglæde går hånd i hånd.
Hos os får du mulighed for at bringe din faglighed i spil, tage ansvar og bidrage til udviklingen af plejen for vores beboere. Vi tror på, at høj faglighed skabes gennem samarbejde, nysgerrighed og gensidig respekt, og vi ved, at et godt grin og en positiv tilgang gør selv travle dage lettere.
Om jobbet
Skovbrynets Plejeboliger er hjem for 24 beboere, og vi arbejder hver dag for at skabe en tryg, hjemlig og meningsfuld hverdag med udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker, behov og ressourcer.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i dagvagt, men vi er fleksible i forhold til timetal, hvis du ønsker færre timer.
Som social- og sundhedsassistent vil du i tæt samarbejde med dine kolleger:
- Planlægge, udføre, evaluere og dokumentere pleje- og omsorgsindsatser.
- Varetage sygeplejefaglige observationer og opgaver.
- Bidrage til det rehabiliterende arbejde med fokus på borgernes selvbestemmelse og livskvalitet.
- Sikre høj kvalitet i dokumentationen og være med til at understøtte den faglige udvikling i hverdagen.
- Deltage aktivt i tværfagligt samarbejde omkring beboernes trivsel og sundhed.
Ingen dage er ens hos os, og derfor får du en alsidig hverdag med både ansvar, faglige udfordringer og mulighed for at gøre en mærkbar forskel.
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent, gerne med erfaring fra ældreområdet.
- Har faglig stolthed og ønsker løbende at udvikle dine kompetencer.
- Arbejder ud fra beboernes ønsker og behov og har blik for det hele menneske.
- Trives med både selvstændigt ansvar og tæt samarbejde med kolleger.
- Har gode kommunikative evner og bidrager positivt til fællesskabet.
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag.
- Tænker rehabiliterende og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Er fortrolig med IT og dokumentation og forstår betydningen af høj dokumentationskvalitet.
- Møder kolleger, beboere og pårørende med respekt, nærvær og godt humør.
Derfor skal du vælge os
- Skovbrynet er et lille plejecenter med 24 boliger fordelt på to etager, som hører under plejecenter Sjælsø
- Vi ligger centralt placeret i Holte, tæt på stationen
- Vi har en dejlig have, egen bus til ture og højt til loftet
- Vi prioriterer det sunde arbejdsmiljø, en høj faglighed og masser af arbejdsglæde – og så lykkes vi altså bedst i fællesskab.
Vi tilbyder
- Engagerede og hjælpsomme kolleger, som løfter i fællesskab.
- Triage og tværfaglige møder med fokus på faglig sparring og kvalitet.
- Mulighed for at bidrage til kompetenceudvikling og læringsmiljøer.
- Grundig introduktion og oplæring.
- En arbejdsplads med plads til humor, forskellighed og godt kollegaskab.
- En ledelse, der vægter tillid, dialog og medarbejdernes faglige udvikling.
Om os
På Skovbrynets Plejeboliger arbejder vi ud fra en fælles ambition om at skabe de bedste rammer for et godt ældre liv. Vi tror på, at beboernes livskvalitet styrkes gennem nærværende relationer, høj faglighed og medarbejdere, der trives.
Vi søger derfor en kollega, der både vil være med til at skabe gode dage for vores beboere og bidrage til et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, lærer sammen og har det godt, mens vi går på arbejde.
Om Rudersdal Kommune
I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Monia Brøgger-Stoltz
Afdelingsleder
Tlf.: 72682081
Tlf.: 72682081
Ansøgningsfrist:
16. september 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.
