Hjemmeplejen Øst – Team Gammelby søger social- og sundhedsassistent
Esbjerg Kommune
Kan du lide at arbejde i Hjemmeplejen? Har du mod på nye udfordringer? Kan du lide medindflydelse? Kan du nikke genkendende til dette, så skynd dig at skrive en ansøgning til os.
Team Gammelby søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i dagvagt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, med tiltrædelse snarest muligt.
Om os:
Vi tilbyder dig at arbejde i et udviklende miljø præget af faglig stolthed, anerkendelse, et godt arbejdsmiljø samt gode kollegaer. Vi varetager i vores udekørende team, pleje- og omsorgsopgaver hos borgere i eget hjem.
Vi kan tilbyde dig:
- Et godt arbejdsfællesskab og kollegaskab, som er medvirkende til at Team Gammelby er et godt sted at være
- En fleksibel arbejdsplads i fortsat udvikling med fokus på kompetenceudvikling
- En god og tryg introduktion til jobbet
- En organisation i løbende forandring
- En hverdag, der ikke er forudsigelig
- Glade, positive og hjælpsomme kolleger og lydhør ledelse
Hvad vil vi gerne have fra dig:
Du har et smil på læben, har overblik, er stabil og handlekraftig samtidig med, at du kan udvise ro i en til tider uforudsigelig hverdag.
Derudover søger vi kollega som:
- Kan arbejde selvstændigt, er engageret, ansvarlig og initiativrig
- Kan planlægge og strukturere din arbejdsdag
- Er stabil og har et godt overblik i en travl hverdag
- Er åben, imødekommende, rummelig og har et godt humør
- Besidder gode tværfaglige og kommunikative kompetencer
- Har forståelse for dokumentation samt IT, gerne kendskab til Cura. Dette er ikke et krav.
- Er fleksibel og brænder for forandringer
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Pia Thomsen tlf. 21 27 14 56.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.
Ansøgningsfrist:
16. september 2026
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Søg stillingen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune er en af Danmarks største kommunale arbejdspladser og dækker området omkring Esbjerg, Ribe og Bramming på den jyske vestkyst. Kommunen arbejder med alt fra velfærd og borgerservice til udvikling, kultur og erhverv og er præget af en stærk tradition for samarbejde, innovation og lokal udvikling.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
