SSH/SSA til vores fantastiske team på på Plejecenter Bøgely
Skive Kommune
Hjertevarme medarbejdere SSH/SSA søges til vores fantastiske team på Plejecenter Bøgely, område 3.
Vil du være en del af et tværfagligt team, der kendetegnes ved høj faglighed og hjerterum, fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi arbejder hver dag med dét mål, at vi vil give vores beboere de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv.
Lyder det som noget for dig?
Vi søger medarbejdere SSH/SSA til faste stillinger eller vikariater med tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer.
Foretrukne vagtfordeling er SSH i AV/NV og SSA i DV/AV, men andet kan aftales.
Arbejde hver 2. eller hver 3. weekend (ved hv. 3. weekend er det + ½ weekend over 12 uger).
Plejecenter Bøgely som arbejdsplads
Vi er et hyggeligt og velfungerende plejecenter – En lille perle i Skive Kommunes østlige opland, beliggende i naturskønne omgivelser i landsbyen Hald.
Vi vægter et positivt arbejdsmiljø og søger derfor en kollega med en positiv tilgang og et godt humør.
Vi har et tæt samarbejde med beboerne, deres pårørende og andre samarbejdspartnere i -og udenfor organisationen.
På Bøgely har vi 19 lejligheder bestående af 17 almene plejeboliger og 2 midlertidige pladser. Hos os er der altid en hyggelig atmosfære med lyse og venlige fællesarealer med spise/opholdsstue, musik på gangen, hyggelige nicher, en charmerende have med udsigt til skov og bakket landskab og så selvfølgelig, vores søde plejecenterhund Bailey.
Vi er omkring 15 fastansatte fordelt på forskellige faggrupper og vi har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads med et godt fællesskab og et sundt arbejdsmiljø med plads til både alvor og humor.
Vi har et tæt samarbejde med vores engagerede frivillig-team og et velfungerende Kontaktråd, hvor alle støtter op og medvirker til at gøre Bøgely til et aktivt og nærværende samlingspunkt. På Bøgely vægtes aktiviteter og sociale arrangementer højt. Med mange frivillige og en aktivitetsmedarbejder tilknyttet, byder vores aktivitetskalender på alt lige fra musik og spil til ugentlige busture, cykelture, hjernegymnastik, besøgsdyr, fælles gymnastik, madklub og meget mere. Ikke to dage er ens og det betyder meget, at vores beboere oplever medinddragelse, nærhed, fællesskab og meningsfuldt indhold i deres hverdag.
Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed
Vi forventer, at du er uddannet SSH eller SSA og har mod på at løse opgaver med stolthed og på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord for os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante fagområder. Vi er nysgerrige og arbejder med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi som team, er rustet til at håndtere de komplekse udfordringer på sundhedsområdet samt implementeringen af den nye Ældrelov.
Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt
Der er sjældent to dage, der er ens på et plejecenter. Du kan forvente, at der kan være travlt ind imellem og derfor er det vigtigt, at du kan trives i et højt tempo, er en teamplayer og kan skabe overblik i pressede situationer. Både beboerne, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og gør os hver dag umage i samarbejdet om at nå vores fælles mål; at give vores beboere de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Det gør vi med en anerkendende og respektfuld tilgang til både beboere, deres pårørende og til hinanden som kollegaer.
Det kan du forvente hos os
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.
Du vil blive introduceret til plejen og den praktiske hjælp med udgangspunkt i den enkelte beboers situation og kommunens kvalitetsstandarder.
I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne udvikling, trivsel og ordentlighed – Det betyder blandt andet, at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du omfattet af et tilbud om en Sundhedsordning.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 23. september – 2026 kl. 12.
Samtalerne forventes afholdt løbende og senest den 28. september 2026.
Ønsker du at vide mere om stillingen,
er du velkommen til at kontakte os:
Joan Olesen, områdeleder på telefon 24 62 03 37.
Du er også velkommen til at besøge os og få en rundvisning efter aftale.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
Ansøgningsfrist:
23. september 2026 kl. 12:00
Tiltrædelse:
1. november 2026
Arbejdssted:
Bøgely - Hald Ældrecenter
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Områdeleder Joan Olesen
Tlf. 24 62 03 37
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Skive Kommune
Skive Kommune ligger ved Limfjorden i Midt- og Vestjylland og omfatter både Skive by og en række mindre lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere, virksomheder og foreninger og lægger vægt på samarbejde, faglighed og lokal udvikling.
