Afløser søges til respiratorbruger i Rønnede
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 4683 Rønnede
Da en af mine hjælpere søger nye udfordringer søger jeg en moden og stabil hjælper til mit team, måske er det dig?
LIDT OM MIG:
Jeg er en aktiv kvinde med et stabilt og godt team der i fællesskab dækker vagterne hos mig alle dage – året rundt.
Min hverdag kan indeholde lidt af hvert. Udover plejeopgaverne, vil du som min hjælper kunne forvente at ledsage mig ud af huset til møder i handicaporganisationer, på udflugter mm.
Jeg søger en deltidshjælper (evt. senior) med henblik på faste vagter, som, i fællesskab med de andre på teamet, har mulighed for at træde til ved sygdom og ferie ved siden af sin faste stilling.
Det vil være en fordel, hvis du har respiratoriske kompetencer, da jeg er respiratorbruger (Trilogy Evo), men ikke et krav.
Du vil blive tilbudt sidemandsoplæring i hjemmet, med efterfølgende certificering på Respirationscenter Øst, forud for selvstændige vagter.
JOBBESKRIVELSE:
Jobbet hos mig består af respiratorisk opgaver, personlig pleje, forflytninger (loftlift), ledsagelse ud af huset (her skal du kunne køre min handicapbil), praktisk hjælp mm.
Vagterne er 12-timers vagter, i tidsrummene 10:00-22:00, og 22:00-10:00.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Praktisk
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltids/tilkaldevikar søges
- Sidste frist for ansøgning: 15.09.2026
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning til Handicapformidlingen på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Dea på mail: eller på telefon: 71 96 84 05 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da reference: 201157
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.
