Social- og sundhedshjælper til Distrikt Paderup-Assentoft
Randers Kommune
Ansøgningsfrist
24. september 2026
Ansættelsessted
Omr SYD Paderup-Assentoft udegruppe
Tiltrædelsesdato
1. november 2026 eller efter aftale.
Kontaktperson
Ann-Sofie Nør, telefon 21 80 47 56
Ansættelsesforhold
Fastansættelse
Er du social- og sundhedshjælper, og ønsker du at være en del af et distrikt, hvor nærvær, omsorg, faglighed og gode borgerforløb går hånd i hånd? Så har vi en spændende stilling i blandede vagter i Distrikt Assentoft-Paderup.
Vi søger dig, der har lyst til at bruge din faglighed i tæt kontakt med borgerne, som trives med ansvar i hverdagen, kan skabe tryghed og kontinuitet og gerne vil være en del af et stærkt fællesskab med dygtige kolleger.
Stillingen er med tiltrædelse 1. november 2026 eller efter aftale.
Derfor skal du vælge os
Hos os bliver du en vigtig del af borgernes hverdag. Som social-og sundhedshjælper har du en central rolle i at skabe tryghed, kontinuitet og værdighed for de borgere, vi kommer hos. Vi arbejder med helhedspleje, rehabilitering og borgerens selvbestemmelse. Det betyder, at vi har fokus på hele borgerens situation, ikke kun den enkelte opgave.
Vi tilbyder dig
En grundig og individuel introduktion. Du bliver klædt godt på til dine opgaver, ruter, arbejdsgange og samarbejdet i distriktet, så du får en god og tryg start. En stilling i blandede vagter. Stillingen tilrettelægges med både dag-og aftenvagter i et fast rul. Du indgår i weekendvagt hver 3. weekend.
Tæt samarbejde og daglig sparring
Du bliver en del af et team med social-og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker og terapeuter. Vi hjælper hinanden og bruger hinandens fagligheder aktivt i hverdagen. Du arbejder selvstændigt hos borgerne, men du står ikke alene. Der er tæt samarbejde og mulighed for faglig sparring med både kolleger og sygeplejersker.
Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og ordentlighed
Vi prioriterer tydelig kommunikation, hjælpsomhed og et godt kollegaskab. Vi ved, at hverdagen i hjemmeplejen kan være travl, og derfor er det vigtigt for os, at vi står sammen og hjælper hinanden, når der er behov for det.
Mulighed for faglig udvikling
Du får mulighed for at udvikle dig i rollen som social-og sundhedshjælper og bruge din faglighed aktivt i arbejdet med blandt andet observationer, rehabilitering, relationer og borgerens hverdagsliv.
Om Distrikt Assentoft-Paderup
Distrikt Assentoft-Paderup er en del af Område Syd i Randers Kommune. Vi har base i Svaleparken i Assentoft og dækker blandt andet Assentoft, Romalt og Paderup. Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe med social-og sundhedshjælpere, social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, vagtplanlægger og disponenter. Vi oplever en stigende tilgang af borgere og søger derfor flere dygtige kolleger, der vil være med til at sikre gode, stabile og sammenhængende borgerforløb.
Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet social-og sundhedshjælper, og som har lyst til at gøre en forskel for borgerne i deres eget hjem.
Vi håber, at du kan genkende dig selv i flere af følgende punkter:
- Du er stabil og møder engageret ind.
- Du har faglig stolthed og tager ansvar for dine opgaver.
- Du har blik for borgerens ressourcer, vaner og behov i hverdagen.
- Du arbejder rehabiliterende og støtter borgeren i at kunne mest muligt selv.
- Du kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, også når dagen ændrer sig.
- Du er en god kollega og holdspiller.
- Du bidrager til et respektfuldt og positivt arbejdsmiljø.
Det vigtigste for os er ikke, at du kan alt fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og være en aktiv del af fællesskabet.
Transport og praktiske forhold
Vi stiller bil, elcykel og/eller scooter til rådighed til transport mellem borgerne. Gyldigt kørekort er derfor et krav.
Løn-og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der fremvises gyldig straffeattest og kørekort.
Vil du høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Ann-Sofie Nør på telefon 21 80 47 56 eller distriktsleder Jan Dahl på telefon 21 74 44 72, hvis du vil høre mere om stillingen, vagterne eller hverdagen hos os.
Send din ansøgning senest torsdag den 24. september 2026. Samtaler forventes afholdt fredag den 25. september 2026 eller i uge 40.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Randers Kommune
Randers Kommune ligger centralt i Østjylland ved Gudenåen og Randers Fjord og rummer både storby, landsbyer og stærke naturområder. Som arbejdsplads er kommunen organiseret i flere fagforvaltninger og arbejder bredt med velfærd, service, udvikling og lokalsamfund for borgere og virksomheder.
