Social- og sundhedsassistent søges til Søgården i Varde
Varde Kommune
Der går lang tid imellem – men nu er chancen der!
Har du lyst til at arbejde i et anderledes og meningsfuldt plejemiljø med fokus på nærvær, relationer, ansvar og faglighed? Så er det måske dig, vi søger til Søgården.
Om stillingen
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en stilling på gennemsnitligt 37 timer pr. uge i blandede vagter. Timetallet kan forhandles.
Søgården er et alternativt botilbud for mennesker med støtte- og/eller plejebehov, som er tidligere eller nuværende misbrugere. Hos os bor der 14 beboere, og vi søger en kollega til vores engagerede team bestående af 11 social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut og sygeplejerske.
Dine opgaver
- Yde pleje og omsorg til beboerne med respekt og forståelse for deres livssituation
- Indgå aktivt i det daglige arbejde omkring beboernes trivsel og behov
- Samarbejde tæt med kolleger om faglige indsatser og praktiske opgaver på Søgården
Vi forventer, at du:
- Har en rummelig og anerkendende tilgang til målgruppen
- Kan arbejde selvstændigt og tager ansvar i opgaveløsningen
- Trives med at arbejde i mindre teams, hvor man ofte er to kolleger på arbejde
- Er en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet og arbejdsmiljøet
- Kan bevare ro og overblik i en hverdag, der ofte er uforudsigelig
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med høj grad af faglighed og nærvær
- Et stærkt kollegialt fællesskab med positive forventninger til hinanden
- En spændende og alsidig hverdag, hvor du gør en reel forskel
- Mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi har en fast aftale om supervision hver måned.
- Reel indflydelse på egen arbejdstid via Selvvalgt arbejdstid. Vi arbejder i to vagtlag og indgår alle i weekenddækningen med et fælles ansvar.
Vil du vide mere før du søger stillingen:
Du er meget velkommen til at kontakte plejehjemsleder Rikke Bruun Riis på telefon: 21 46 96 49
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst.
Send din ansøgning hurtigst muligt - dog senest mandag den 14. september.
Vi glæder os til at læse den og ansætter når den rigtige ansøger er fundet.
Afdeling: Søgården
Ansøgningsfrist: 14 September 2026
Placering: Lyngparken, 3, 6800, Varde, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Varde Kommune
Varde Kommune ligger på den jyske vestkyst og omfatter blandt andet Varde, Ølgod og de populære kystområder ved Blåvand og Henne Strand. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at skabe velfærd, service og udvikling for borgere, virksomheder og lokalsamfund i et område præget af natur, turisme og stærke lokale fællesskaber.
