Social- og sundhedsassistenter til aftenvagt på de kommende sundheds- og omsorgspladser i Høng
Kalundborg Kommune
Er du social- og sundhedsassistent med lyst til at bruge din faglighed i komplekse borgerforløb og varetage en bred vifte af sygeplejefaglige opgaver? Trives du med ansvar, faglige vurderinger og tæt tværfagligt samarbejde? Så kan du blive en del af vores kommende sundheds- og omsorgspladser i Høng.
Vi søger to social- og sundhedsassistenter til fast aftenvagt i 5-2-rul på 28–30 timer om ugen med arbejde hver anden weekend i ulige og lige uge.
Opstart 1. december 2026 eller gerne før.
Behandling, pleje og rehabilitering går hånd i hånd
Fra januar 2027 har vi 33 sundheds- og omsorgspladser samt seks midlertidige pladser fordelt på tre teams.
På sundheds- og omsorgspladserne møder du borgere, som i en periode har behov for behandling, pleje, genoptræning eller støtte i et tæt tværfagligt forløb.
Fælles for mange af borgerne er, at deres forløb er komplekse, og at deres tilstand kan ændre sig. Det kalder på et skarpt fagligt blik og et tæt samarbejde på tværs af fagligheder.
Vi arbejder rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og mål – samtidig med at vi sikrer den behandling, pleje og støtte, borgeren har behov for.
Her får du brugt din sygeplejefaglighed
Som social- og sundhedsassistent får du en central rolle i borgernes forløb og mulighed for at bringe dine sygeplejefaglige kompetencer aktivt i spil.
Du kommer til at varetage en bred vifte af sygeplejefaglige opgaver, blandt andet sårpleje, sondeernæring, blodsukkermåling, insulingivning, kompressionsbehandling og medicinhåndtering.
Opgaverne kræver, at du kan observere, reagere og følge op på ændringer i borgerens tilstand. Du skal kunne arbejde selvstændigt inden for dit kompetenceområde og samtidig vide, hvornår der er brug for sparring eller andre faglige perspektiver.
Du står ikke alene med opgaven. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, så den enkelte borger oplever et trygt og sammenhængende forløb af høj faglig kvalitet.
Vær med til at udvikle de nye sundheds- og omsorgspladser
Fra januar tager vi hul på et nyt samarbejde med regionen omkring sundheds- og omsorgspladserne. Det betyder nye rammer og arbejdsgange og et endnu tættere samarbejde på tværs af sektorer.
Sammen skal vi udvikle vores praksis omkring blandt andet arbejdsgange, kompetencefordeling, tværfagligt samarbejde, sektorovergange, kultur og patientsikkerhed.
Du bliver derfor en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor vi skal finde de gode løsninger sammen. Her får du mulighed for at bringe dine erfaringer og din faglighed i spil og være med til at præge den måde, vi fremover arbejder på.
Vi forestiller os, at du er fagligt nysgerrig og trives med at tage ansvar inden for dit kompetenceområde. Du kan skabe overblik og bevare roen, når en borgers situation ændrer sig, og du har lyst til at være en aktiv del af det tværfaglige samarbejde.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- arbejder struktureret og har blik for både behandling, pleje og rehabilitering
- har lyst til at bruge og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer
- bidrager aktivt til faglig sparring og udvikling
- har stærke samarbejdsevner og gerne erfaring med komplekse borgerforløb
- kan handle på observationer og ændringer i borgerens tilstand
- inddrager pårørende og møder dem med forståelse for den situation, de kan stå i
- har blik for borgerens ressourcer og det, der er vigtigt for den enkelte.
Erfaring med komplekse borgerforløb er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at bringe din faglighed i spil og udvikle den sammen med os.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et bredt tværfagligt fællesskab med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister, pædagog, læger samt hus- og køkkenassistenter.
Vi tror på, at forskellige fagligheder gør os bedre sammen, og vi prioriterer faglig sparring, refleksion og udvikling – også når hverdagen er travl.
Vi prioriterer også, at du får en god start. Derfor får du et tilrettelagt introduktionsforløb og tilknyttes en mentor, som hjælper dig godt ind i både opgaverne og arbejdsfællesskabet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Grundlønnen er på trin 24 + årligt grundbeløb på kr. 520, det giver pt. en månedsløn på fuld tid på ca. kr. 30.000, der kan naturlighvis ske individuel forhandling for erfaring og personlige kvalifikationer.
Der indhentes straffeattest inden ansættelse.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Katja Valentin på tlf. 21 65 67 95.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgningsfrist senest fredag den 2. oktober 2026.
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 48.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Lokation:
Høng
Stillingstype:
Deltid
Ansøgningsfrist:
2. oktober 2026
Ansættelsesdato:
1. december 2026
Kontakter:
Katja Valentin
Afdelingsleder FOG TRC
+45 21 65 67 95
+45
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
