Bliv en del af mit team – handicaphjælper søges i Snoldelev ved Roskilde
A Priori ApS
Har du lyst til at gøre en forskel i et andet menneskes hverdag, og er du nysgerrig på at lære nye måder at kommunikere på? Så er det måske dig, jeg går og søger 🙂
Kort fortalt om mig 🙂
Jeg er 29 år og glad af sind. Jeg bor i den ene ende af mine forældres hus, som vi har indrettet, så det passer perfekt til mit liv med svær CP – og jeg har en hjælperordning døgnet rundt.
Jeg er nonverbal, men langt fra stille! Jeg kommunikerer med tegn-til-tale og piktogrammer, og jo bedre vi lærer hinanden at kende, jo bedre bliver vores samtaler. Det er faktisk noget af det, jeg glæder mig mest til med en ny hjælper.
Hvad kommer du til at hjælpe med?
Du skal hjælpe mig med al personlig pleje og praktiske opgaver i hverdagen. Jeg bliver forflyttet med loftlift og kører rundt i min elkørestol, og så har jeg min egen handicapbil, som vi bruger, når jeg skal på mit dagtilbud eller ud og opleve noget sammen med venner og familie.
Derudover får jeg hjælp til sondeernæring samt til lungetræning med maskebehandling og CPAP-maskine. Bare rolig – du bliver grundigt oplært i det hele, så vi begge føler os trygge.
Hvem er du?
Jeg leder efter en hjælper, der er nysgerrig på alternativ kommunikation og har lyst til at dygtiggøre sig fagligt. Det er ligegyldigt, om du er mand eller kvinde, og din alder betyder heller ikke noget – det vigtigste for mig er, at du kan se dig selv i jobbet som handicaphjælper.
Jeg håber på en hjælper, der trives med at være en aktiv del af mit liv, når der er brug for det, men som også forstår, hvornår det er tid til at træde lidt i baggrunden – for eksempel når jeg har behov for ro eller nyder tid med min familie. Og så håber jeg selvfølgelig, at kemien mellem os bare er der 🙂
Jeg byder på godt selskab 🙂 fjernsyn og internet, som du er velkommen til at bruge, når der er tid til det.
Lidt om det praktiske:
• Startdato: Hurtigst muligt
• Deltid/fuldtid: Faktisk timetal aftales ved samtalen
• Vagtlængde: Vi arbejder i blandede vagter, kl. 07:00-15:00, 15:00-23:00 og 23:00-07:30
• Der er Wi-Fi og tv til rådighed, samt adgang til mikroovn, køleskab og elkedel
• Sidste frist for ansøgning: 01.10.2026
• Samtaler afholdes løbende
Teamet dækker vagter året rundt, samt ved sygdom og ferier, så fleksibilitet er noget, vi sætter stor pris på 🙂
Løn- og ansættelsesvilkår
Der bliver indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.
Lønnen følger takstbladet for handicaphjælperoverenskomsten minus BPA. Har du spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf.: 93 40 48 48, på hverdage mellem 09:00-15:30.
Kan du se dig selv i dette team? Så send endelig en ansøgning, dit CV og et billede til – vi glæder os til at høre fra dig! 🙂
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: A Priori ApS
Dit trygge valg ved enhver bemandingsløsning ved borgere i eget hjem. A Priori ApS er et landsdækkende foretagende og besidder nogle af landets mest erfarne konsulenter i forhold til såvel børn og unge som voksne i eget hjem med behov for hjælperordning.
