Pædagogmedhjælper/PAU søges til Brahesminde, afdeling Svanninge Børnehus
Faaborg-Midtfyn Kommune
Brahesminde Skoler og Børnehuse er en Landsbyordning, som omfatter vuggestue, børnehave, SFO og skole, på to matrikler - i henholdsvis Svanninge og Horne.
Afdeling Svanninge er beliggende i skønne omgivelser med Svanninge Bakker i baghaven og tæt ved skov og strand.
Vi er en arbejdsplads, hvor høj faglighed, høj social kapital og fællesskaber er i højsædet. Brahesminde har egen bus, så vi også af og til kan komme ud af huset.
Børnehuset består af børnehave med pt. 24 indskrevne børn samt en vuggestue med 8 børn. Vi vægter især børns trivsel og læring samt et godt forældresamarbejde højt.
På Brahesminde værdsætter vi en hverdag med nærvær, omsorg og leg højt, da alle børn skal føle sig set, forstået og værdsat, hvorfor relationsarbejdet er vigtigt, både mellem børn og voksne og indbyrdes mellem børnene.
Vi søger en pædagogmedhjælper/PAU der:
- kan arbejde selvstændigt, reflektere og have et godt overblik
• vil være med til at udvikle og sætte dit præg på både børnekulturen og den professionelle kultur i tråd med fordringerne i ”Den styrkede pædagogiske læreplan”
• har interesse for og viden omkring livet i børnehaven for børnehavebørn og vuggebørn
• er med på at udforske verden omkring os, ud fra børnenes perspektiver og inddrage børnenes interesser i den pædagogiske praksis
• Vi forventer af dig, at du er udadvendt, engageret, ansvarlig og stabil
• Du er tydelig og har god humoristisk sans.
Vi tilbyder en arbejdsplads:
• med engagerede, sparingsparate og dygtige medarbejdere
• der er udviklingsorienteret og hvor dialogen er i højsædet
• med en engageret forældregruppe
• med stort fokus på trivsel for store og små
• hvor du kan udvikle dig pædagogisk, fagligt og personligt
Kontakt afdelingsleder Dorte Barber på tlf. 7253 4550 eller leder af Landsbyordningen Vibeke Kryssing Tingberg Munck på 7253 3942 for yderligere information eller for at aftale et besøg.
Ansøgningsfrist den 30.september 2026 kl.12. Der vil være ansættelsessamtaler i uge 41.
Tiltrædelse 1. november eller snarest.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattester.
Stillingen er i første omgang på 30 timer, men timerne kan måske øges i det nye år.
Har du mod på disse udfordringer, så er det måske dig, vi søger!
~Ansøgningsfrist: d. 30. september 2026Afdeling: Skolevej 6 5854 Gislev
Lokation: Kirkegyden 33, 5642 Millinge
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Faaborg-Midtfyn Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune dækker et stort område på det sydlige Fyn med både købstæder, landsbyer og naturskønne omgivelser. Kommunen arbejder med at skabe gode rammer for borgere, erhvervsliv og lokalsamfund og lægger vægt på samarbejde, udvikling og nærhed i opgaveløsningen.
