Afløser

Diakonissestiftelsen



Fleksibel afløser til plejehjem ved Gentofte Sø

Har du interesse i at arbejde med mennesker i dit sabbatår? Eller overvejer du at uddanne dig inden for det sundhedsfaglige område og søger praktisk erfaring? Plejehjemmet Salem i Gentofte søger afløsere, der vil bidrage til, at vores 45 beboerne får en hverdag med omsorg, nærhed og høj faglighed. Er det dig? Ring i dag til Helle på tlf. 39 98 86 51.

Hos Plejehjemmet Salem vægter vi ordentlighed og værdighed højt. Det betyder, at alle vores ca. 35 faste medarbejdere er fagligt godt klædt på og dagligt møder vores beboerne med nysgerrighed og stor omsorg.

Hvorfor skal du være afløser hos os?

  • Det er et fleksibelt job, hvor du får indflydelse på dine vagter. Dine vagter er primært dagvagter, men der kan også være brug for dig om aftenen og natten samt i weekender og på helligdage. Vi ser gerne, at du kan tage en fast weekendvagt hver tredje weekend.
  • Du får en grundig oplæring af en kollega over 4-5 vagter, så du er godt klædt på.
  • Du gør en forskel for mennesker, der har behov for din hjælp, og din indsats er værdsat af beboerne og pårørende.
  • Du får ud over din faste timeløn et tillæg til lønnen, når du arbejder i weekender, aftener og helligdage.

Hvad laver man som afløser?

  • Du støtter og vejleder beboerne i at få et godt hverdagsliv. Fx hjælper du med personlig pleje, tøj, orden i boligen mv.
  • Du deltager på lige fod med dine faste kolleger i at koordinere dagen. Fx drøfter I på et morgenmøde dagens opgaver, og hvad I skal være opmærksomme på hos de enkelte beboere.
  • Du har en tæt dialog med beboerne og pårørende.
  • Du bidrager sammen med dine kolleger til, at afdelingernes 8-13 beboere får hyggelige, hjemlige og værdige måltider.
  • Du er med til at planlægge og deltager i meningsfuldt samvær med beboerne. Fx at lytte til musik, lægge et puslespil eller at gå en tur i det grønne område ved Gentofte Sø. Derudover deltager du også i faste aktiviteter såsom ’musik og bevægelse’ i atriumgården, besøg af terapihest eller besøgshunden Lopez og engang imellem beboerudflugter til cafeer.

Hvem er du?

  • Vi forestiller os, at du er min. 18 år og f.eks. holder et sabbatår, inden du skal læse videre.
  • Du har interesse i at arbejde med mennesker. Du vil gerne give ældre medborgere en værdig hverdag, og du er klar til at yde en indsats og nysgerrig på at lære nyt.

Er du interesseret?

Vil du høre mere om at være afløser hos os? Ring til forstander Helle Staudt på tlf. 39 98 86 51. Så aftaler vi en dag, hvor du kan kigge forbi til en rundvisning og en kop kaffe.

Ansøg her

Ansøg her

Kontakt os:
Plejehjemmet Salem
Mitchellsstræde 5
2820 Gentofte

Helle Staudt

Forstander

39 98 86 51

Ansøg her


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!