Social- og sundhedsassistent: Få indflydelse, udfordringer og faglig udvikling på ét af vores unikke plejehjem i Københavns Kommune

Københavns Kommune



Vil du drage omsorg og yde sygepleje af høj kvalitet? Vil du have indflydelse og udvikling? Og vil du arbejde i byen tæt på offentlig transport? Så SMS eller ring til os nu på tlf. 3050 3252.
Lad os matche dine interesser og kompetencer med vores plejehjems værdier og behov. Mulighederne er mange, så lad os sammen finde netop dét sted, hvor du vil føle dig hjemme! Vi kan tilbyde et job med balance mellem familien, interesserne og livet parallelt med arbejdet. Du får blandt andet indflydelse på din arbejdstid, mange steder er der træning i arbejdstiden – og her er altid en bus, metro eller S-tog lige om hjørnet, så det er nemt at komme på arbejde! Kort over København: Se hvilke plejehjem, der ligger tæt på dit hjem Lige nu søger vi nyuddannede og erfarne social- og sundhedsassistenter til vores 44 unikke plejehjem fordelt over hele København. Vi har brug for både dag- og aftenvagter. Og om du vil arbejde fuld tid eller færre timer, kan vi altid aftale nærmere.

SMS eller ring til vores Hotline på tlf. 3050 3252
, hvis du vil høre mere. Vi er klar til at hjælpe dig med at finde det job, der passer lige til dig. Du kan også få hjælp til ansøgning og CV.

Bliv udfordret – og få indflydelse
Hos os er du medskaber af en hverdag med fælles fokus på at drage omsorg og yde sygepleje af høj kvalitet. Vi er lige så optagede af det faglige som det kollegiale, og du vil opleve at få udfordrende opgaver – fx at dispensere medicin og lægge kompressionsforbindinger. Du kan også opleve at få en tæt forbindelse til de mennesker, som du er kontaktperson for; høre livshistorierne og hemmelighederne og støtte dem i deres relation til partner, børn og børnebørn. Vi går kreativt og nysgerrigt til værks, og du kan være med, når vi udvikler nye koncepter og løsninger: Hvordan kan vi fx skabe mere tryghed, når nye beboere flytter ind på plejehjem? Og hvordan kan vi skabe madglæde hos småt spisende? Få et indblik i hverdagen på vores mange, forskellige plejehjem Du bliver ansat på ét af vores plejehjem. Her får du din daglige gang og dit faste kollegateam. Velfærdsteknologi og nye hjælpemidler er en naturlig del af vores hverdag. Sammen med gode og dygtige kolleger udvikler du dig fagligt og personligt, mens du løser spændende opgaver:

  • Vurdere beboeren og udføre sygeplejeopgaver.
  • Sørge for nærvær, samtale og fællesskab med de ældre, som du er fast kontaktperson for.
  • Dokumentere, følge op og koordinere forløb.
  • Sparre fagligt med kolleger og vejlede elever.

Udvikl dig hos os
Vi har faglighed i fokus på vores plejehjem. Blandt andet arbejder vi med 'fleksibel opgaveoverdragelse'. Det betyder, at kompetencer, du tidligere har erhvervet dig, kommer i spil i din ansættelse hos os. Vi sørger også for, at du løbende udvikler dig og udfolder dit særlige talent. Og som social- og sundhedsassistent er der mange muligheder for at specialisere dig. Du kan fx blive ressourceperson indenfor fx demens, forflytning, inkontinens eller velfærdsteknologi. Vores social- og sundhedsassistent kollega Fatima har gode erfaringer med vores kurser i dokumentation, medicinhåndtering, sårpleje og demensvejledning: 'Det har styrket mine faglige kompetencer. Jeg er blevet bedre til at takle de situationer, jeg går ind til. Blandt andet kan jeg dosere korrekt og kender præparaterne bedre – både virkninger og bivirkninger. Det gør mig sikker i at udføre mit arbejde'.

Ikke uddannet? Få voksenelevløn hos os
Er du ikke uddannet SOSU endnu? Så bliv voksen-elev hos os i Københavns Kommune og få løn under uddannelse. Du skal heller ikke bruge tid på at søge oplæringspladser. Det klarer vi for dig. Læs mere om mulighederne for voksen-elevløn

Vent ikke for længe med at søge
Vi vil gerne ansætte dig fra den 1. maj 2024 – eller så snart, du kan. Så vent ikke for længe med at sende os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig! Du bliver ansat efter den gældende overenskomst, og din løn bliver forhandlet på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest tirsdag den 30. april 2024
Vi holder samtaler løbende, men modtager ansøgninger helt op til fristen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.dk.

Afdeling:
Borups Allé 41, København N

Rådhuspladsen 1, København V

Borups Allé 41, København N

Borups Allé 41, København N

Helsingborggade 16, København Ø

Edith Rodes Vej 11, København N

Edith Rodes Vej 11, København N

Lokation: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Ansøgningsfrist: 30 Apr 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 2 dage (30.04.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 2 dage (30.04.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!