Arme, ben & ja-hat søges – Silkeborg

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 8600 Silkeborg

Ønsker du job hos yngre mand med god humor, så kig her.
LIDT OM MIG:
Lad ikke kørestolen narre dig! Jeg er stærkere end jeg ser ud til, og hovedet fejler absolut intet. Jeg er 34 år, og har siden en ulykke for 17 år siden lært mange ting på ny.
Det betyder at jeg har lidt af en ekspert i mig, hvad jeg kan lide, hvad jeg knap så godt kan lide, samt hvad jeg kan og hvad jeg har brug for netop din hjælp til. Jeg er et godt eksempel på at det kan betale sig, at se udover kørestolen, den er et redskab så jeg kan komme rundt og dyrke mine interesser, fodbold, comedy, playstation, god mad, computer, familie, venner og gode film (helst i biografen med en spand varme popcorn).

Kørestolen kan jeg køre selv ved hjælp af et hagestyr, hvis energien er til det, jeg har vejrtrækningspacemaker som jeg bruger det meste af døgnet, i kortere perioder bruger jeg også min respirator, og har derfor behov for at du fungerer som mine arme & ben. Jeg har min egen afdeling i mine forældres hjem og de er en stor del af min hverdag, og det er derfor vigtigt at kemien matcher.

Teknisk snilde betragtes kun som en fordel, da jeg heldigvis har en masse gode hjælpemidler som skal monteres, indstilles eller lignende, og ligesom med de øvrige opgaver, respiratorpleje mm. Bliver du grundigt oplært, jeg forklarer hvordan i samarbejde med en af mine faste hjælpere, som kan vise det.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en ny hjælper med en solid ja-hat, du skal dække for en af mine faste hjælpere som går på barsel i perioden juni-juli-august med oplæringsstart hurtigst muligt. Du skal i samarbejde med de øvrige i teamet kunne dække alle vagter også hen over sommeren. Med mulighed for efterfølgende fast ansættelse på 28 timer i gennemsnit pr. uge.Som en del af teamet forventes det at I kan træde til og dække for hinanden ved sygdom eller lignende. Fleksibiliteten går begge veje.

Der er gode muligheder for ekstra vagter, specielt hvis du også kan træde til i weekenderne.
Som udgangspunkt kører mit team i et fast rul, med vagter hver 3. weekend (Fredag-Lørdag-Søndag). Vagterne er vågne og fordelt på 12 timer i tidsrummet kl. 07.00-19.00 & kl. 19.00-07.00. Du skal gerne have mulighed for indgå i både dagvagter og nattevagter.

Det er en fordel hvis du selv kan komme hertil, da offentlig transport hertil kan være en udfordring.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Kunne arbejde selvstændigt
  • Have respekt- og forståelse for dét at arbejde i et privat hjem
  • Høj hygiejnestandard
  • Ansvarsbevidst

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt
  • Barselsvikariat Juni-Juli-August 2024. Med mulighed for fastansættelse efterfølgende.
  • Sidste frist for ansøgning: 06.06.2024
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du som ufaglært med en grundløn på 143,68 kr. eller 146,11 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Som Social- og sundhedsassistent, aflønnes du på løntrin 21. Er du SSA eller lign. er det en fordel for mig, da der forekommer opgaver der bedst varetages af faglært hjælper.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Thomas Blond Nissen på mail: eller på telefon: 71 99 73 99 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200239

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 06.06.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 06.06.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!