Socialpsykiatriske medarbejdere til botilbuddet uden døgndækning

Viborg Kommune



Ansættelsessted
Botilbuddet N.F.S. Grundtvigs Vej

Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Tiltrædelse
01.06.2024

Ansøgningsfrist
14.05.2024

Opret ansøgning

Botilbud uden døgndækning i psykiatriområdet søger 2 socialpsykiatriske medarbejdere til en fastansættelse og et 1-årigt vikariat. Stillingerne er på 37 timer pr. uge. Det er skiftende arbejdstider, dag og aften samt hver 3. weekend. Stillingerne ønskes besat 1. juni 2024.
Hvem er vi
Botilbud uden døgndækning dækker over 4 matrikler: Botilbuddene Grundtvigsvej, Søbo, Rosengården og Gl. Finderupvej. Botilbuddene er opført efter almenboliglovens § 105 stk. 2. Målgruppen er borgere over 18 år med psykosociale problemstillinger, som har behov for socialpædagogisk støtte og træning samt omsorg.

Der er personale alle ugens dage i tidsrummet 08.00-22.00 – i weekenden sker ydelsen via et samarbejde imellem vores teams i tidsrummet 07.30-22.00.
Medarbejdere har deres base på Søbo og Grundtvigsvej. Fra Grundtvigsvej har man en udekørende funktion til Rosengården og Gl. Finderupvej.

Botilbud uden døgndækning tilbyder psykosocial rehabiliterende støtte og vejledning i eget hjem efter serviceloven § 85, samt omsorg og pleje efter § 83. Vi har tæt samarbejde med borgerne, når indsatsen tilrettelægges, og har fokus på at understøtte den enkeltes ret til selvbestemmelse i eget liv.

Vi arbejder ud fra en socialfaglig og sundhedsfaglig tilgang Vi arbejder recovery orienteret med borgeren i centrum. Vi har en anerkendende tilgang og tager udgangspunkt i metoder, der motiverer og støtter den enkelte borger i at mobilisere egne ressourcer og igangsætte handling. Der ydes både individuel og gruppebaseret bostøtte, hvor der er særligt fokus på den gruppebaserede tilgang.

Psykiatrisk erfaring er ikke et krav, da vi tilbyder grundig oplæring og opkvalificering via kurser. Vigtigst er det, at vores nye kollegaer er nysgerrige på det psykiatriske område, er motiveret og har lyst til at lære nyt.
Vi søger kollegaer der

  • har relevant sundhedsfaglig/socialfaglig uddannelse
  • har mod på at navigere i det sociale kommunale system
  • er igangsættende og motiverende
  • ser komplekse forløb som en faglig spændende opgave
  • kan arbejde selvstændigt, i flerfaglige teams og med eksterne samarbejdspartnere
  • ser borgerens perspektiv som en vigtig del i forhold til udviklingsprocesser
  • har gode it-kompetencer og forstår vigtigheden i at udarbejde faglig dokumentation

Vi tilbyder

  • en arbejdsplads, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdsdag
  • en arbejdsplads hvor to dage ikke er ens
  • en arbejdsplads hvor kompleksitet er en del af hverdagen
  • en arbejdsplads med gensidigt fokus på det gode arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads med medindflydelse
  • engagerede kollegaer i et tværfagligt miljø
  • ekstern faglig supervision

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og straffeattest.
Samtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 24. maj 2024.
Ansættelsesudvalget består af leder, medarbejdere og borgere.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder, Kavitha Mathi på hverdage mellem kl. 08 -16 på telefon 23 27 24 08.

Kontakt
Kavitha Mathi
23 27 24 08


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 14.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!