Du har nu en mulighed for at gøre en forskel og forme fremtidens sundhedspersonale

SOSU Østjylland



Du har nu en mulighed for at gøre en forskel og forme fremtidens sundhedspersonale

SOSU Østjylland søger professionsuddannet terapeuter med kompetencer inden for sundhedsfag og undervisning til afdelingen i Aarhus

Er du en passioneret professionsuddannet terapeut med en bred erfaring inden for sundhedsfag og undervisning? Har du evnen til at inspirere og guide kommende social- og sundhedspersonale til at nå deres fulde potentiale? Kan du lide at undervise et bredt udsnit af unge og voksne med forskellig social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund?

Så er det lige præcis dig, vi søger til at blive en del af et fantastisk team af undervisere og en skole med ambitioner for fremtiden.

Dine ansvarsområder: Som underviser hos os vil dine opgaver spænde bredt. En af dine hovedopgaver vil være selvstændigt at tilrettelægge, udvikle og gennemføre undervisningsforløb i både valgfag og uddannelsesspecifikke fag inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen samt social- og sundhedsassistentuddannelsen.

Vi ser gerne, at du kan undervise inden for følgende områder:

  • Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering
  • Social- og sundhedshjælperens rolle
  • Mødet med borgeren
  • Det sammenhængende borger og patient forløb
  • Demens

Du vil også komme til at vejlede eleverne, når de arbejder med projekter og være eksaminator, når de skal til eksamen, og med tiden vil du blive en del af vores censorfunktion. Du vil blive holdansvarlig på udvalgte hold og du vil få et tværfagligt samarbejde med forskellige medarbejdere på skolen både omkring det faglige arbejde og omkring eleverne.

Dine kvalifikationer
Vi søger kandidater, der har en professionsuddannelse som terapeut samt betydelig praksis erfaring fra sundhedsfagligt arbejde. Det er en fordel, hvis du også har formelle underviserkompetencer eller erfaring med undervisning og vejledning. Du skal være passioneret, engageret og i stand til at skabe et læringsmiljø, som er både støttende og udfordrende.Øverst på formularen

Vi forventer at du:

  • Har mindst 5 års sundhedsfaglig klinisk erfaring gerne fra både region og kommune
  • Er udviklingsorienteret og kan arbejde i teams og selvstændigt
  • Kan formidle fagene, så du kan imødekomme elevernes forskellige behov
  • Kan anvende IT-systemer på brugerniveau
  • Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen inden for de næste 4 år

Om os
Skolen er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt miljø, hvor gode idéer og forslag opfattes som et bidrag til at styrke vores fælles lærings- og arbejdsmiljø. Vi arbejder aktivt med et fælles pædagogisk didaktisk grundlag med inddragelse af velfærdsteknologi og bæredygtighed. Vores fokus som skole de kommende er er det 21. århundredes kompetencer.

Du får en grundig introduktion til vores skole og de opgaver vi løser, og du samarbejder tæt med erfarne kolleger og ledelse omkring undervisningen og de øvrige aspekter af jobbet. Du vil også de første måneder være tilknyttet en mentor, som er en erfaren underviser. Vi har gode IT-faciliteter, og du får stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed.

Tiltrædelse er ønskeligt 15. juni 2024 eller efter aftale. Stillingerne er vikariater til og med juni 2025 og den gennemsnitlige arbejdstid er op til 37 timer ugentligt.

Vi forventer at det primære arbejdssted vil være på skolens afdeling i Aarhus, men der må forventes arbejdsdage på alle skolens afdelinger.

Ansøgning
Ansøgning med bilag: CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring, skal være skolen i hænde senest onsdag d. 15. maj 2024.

Ansættelsessamtaler holdes fredag d. 24. maj fra kl. 8.30 på SOSU Østjylland, Hedeager 33, Aarhus N.

Der modtages kun elektroniske ansøgninger. Følg linket på skolens hjemmeside www.sosuoj.dk under ledige stillinger.

Ansættelsesvilkår
Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale af 2. december 2019 for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Randi Jakobsen tlf. 24 62 47 16

Generelt om skolen
SOSU Østjylland er en selvejende, statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg. Vi udbyder og udvikler fagligt stærke uddannelser til fremtidens velfærdssamfund:

  • Erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent og tandklinikassistent
  • Den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Velfærd
  • Efteruddannelse og kurser inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område og det præhospitale område

Vi har ca. 3.000 elever og kursister og ca. 200 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!