Sommerferieafløsere søges til Hjemmeplejen Gruppe Midt

Langeland Kommune



  • ​​​​​​Er du færdig med GF2 og venter på at starte på hovedforløbet til en social- og sundhedsuddannelse?
  • Er du ved at samle timer sammen, for at kunne tage uddannelsen på voksenelevløn?
  • Mangler du arbejde hen over sommeren og vil tjene lidt ekstra?
  • Er du i gang med et sabbatår, inden din videre færden i dit uddannelsesforløb?
  • Overvejer du et karriereskift og vil afprøve om ældreområdet er noget for dig?

Vi vil opfordre dig til at blive sommerferieafløser i Hjemmeplejen Gruppe Midt, hvis du kan svare ja på bare ét af ovenstående spørgsmål.

Med praksiserfaring står du stærkere i et ansøgerfelt, hvis du på et tidspunkt vil ind på uddannelsen eller læse videre inden for social- og sundhedsområdet. Samtidig vil du opleve at teoriarbejdet på skolen vil falde dig nemmere, når du har noget praksiserfaring at trække med dig ind i uddannelsen.

Hvor er vi:
Hjemmeplejen Gruppe Midt er, borgermæssigt, den største hjemmeplejegruppe på Langeland. Vi er placeret centralt på øen og dækker størstedelen af Rudkøbing by.
Vi bor til dagligt på Spodsbjergvej 129, 5900 Rudkøbing, hvor vi deler hus med Sygeplejen, aften/nat holdet og kommunens Hjælpemiddeldepot.

Ud over Rudkøbing passer Hjemmeplejen Gruppe Midt også borgerne på Strynø. Transport til og fra Strynø er med færge og er en del af arbejdsdagen. Hjemmeplejen på Strynø har eget grupperum på Strynø Skole.

Hvem er vi:
Vi er en personalegruppe på små 40 medarbejdere bestående af social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. Vi er uddannelsessted og modtager social- og sundhedshjælperelever i alle praktikker samt social og sundhedsassistentelever i praktik 1A.
Vi har to social- og sundhedshjælpere bosiddende på Strynø, der sammen passer borgerne derovre størstedelen af tiden.

Vi er i tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker samt planlæggere, der er organiseret under en samlet enhed i Sygeplejen.
Derudover har vi et tæt samarbejde med visitationen og hverdagsrehabiliterende terapeuter, der besøger gruppen ad hoc.

Hvordan gør vi:
Hjemmeplejen Gruppe Midt er bestående af 3 selvtilrettelæggende teams; TEAM-Havnen, TEAM-Ring og TEAM-Skind.

Som medarbejder er du tilknyttet ét af de 3 teams, hvor du i samarbejde med kollegaer fordeler opgaver ud fra både faglige og personlige kompetencer. Dog hjælper og understøtter alle 3 teams gruppens samlede opgaver og vil i enkelte situationer kunne indgå i at hjælpe på tværs.

Som ansat i Gruppe Midt vil du passe dit arbejde på egen medbragt cykel. Gruppe Midt har enkelte el-cykler til rådighed – men som deles af alle.

Hvornår gør vi det:
Stillingerne er tidsbegrænset og som udgangspunkt på fuld tid svarende til 37 timer. Vagterne planlægges alle ugens dage i tidsrummet fra 7.00 – 15.30. Der vil være arbejde i gennemsnit hver anden weekend.

Vi tilbyder:

  • Individuel introduktion og oplæring til Hjemmeplejen Gruppe Midt
  • Faglig stærke kolleger med plads til et godt grin
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et job, hvor vi udviser stor fleksibilitet.
  • Deltage i at løbende forbedre arbejdsgangen og mulighederne i arbejdet med selvtilrettelæggende teams

Vi forventer at du:

  • Som udgangspunkt ikke har planlagt ferie i ansættelsesperioden
  • Har lyst til og interesse inden for området
  • Indgår i et tværfagligt samarbejde og er medansvarlig i at udføre uddelegeret opgaver svarende til dit kompetenceniveau
  • Er opsøgende i forhold til ny viden
  • Selvstændigt kan sige til og fra i forhold til opgaver, som du endnu ikke er introduceret til
  • Anvende IT på brugerniveau
  • Er positiv og fleksibel
  • Er en god samarbejdspartner
  • Har humoristisk sans
  • Er stabil og ansvarlig i dit arbejde
  • Er god til at planlægge og koordinere det faglige arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt

Vedhæftet funktionsbeskrivelse for ufaglærte.

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Straffeattest medbringes ved eventuel indkaldelse til samtale.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Konstitueret Gruppeleder Tina Møller Rasmussen tlf. 63 51 62 35.

Der vil være løbende samtaler og løbende ansættelser, men som udgangspunkt er stillingerne i perioden 1. maj og frem til 30. september 2024.

Send ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 31. maj 2024.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

Tiltrædelse:
1. maj 2024

Afdeling:
Hjemmeplejen Gruppe Midt

Arbejdssted:
Spodsbjergvej 129
5900 Rudkøbing

Ansættelsestype:
Fuldtid

Kontaktperson:
Konstitueret Gruppeleder Tina Møller Rasmussen

Telefon:
63 51 62 35

Ansøgningsfrist:
31. maj 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!