Afløsere søges til Hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hornslet og Rønde

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed

Ansættelsessted
Borgerteams - Plejeklynge VEST

Tiltrædelse
1. juni 2024

Ansøgningsfrist
01.05.2024

Vi er i fuld gang med at udvikle en spændende og nytænkende hjemmepleje og hjemmesygepleje.

Derfor søger hjemmeplejen og hjemmesygeplejen også faste afløsere til vores tværfaglige borgerteams. Vi søger både faglærte og ufaglærte kollegaer, uerfarne og erfarne. Så tøv ikke med at tage kontakt. Uanset på hvilket erfaringsgrundlag du kommer, sørger vi for en god introduktion til området.

Vi søger dig, der – uanset faglig baggrund og erfaring – brænder for at gøre en forskel for mennesker, med fokus på kontinuitet, kvalitet, sammenhæng og medbestemmelse til glæde for borgerne, og derved bidrage til at skabe en endnu mere værdig hjemmepleje.

Så mangler du et studiejob i aftenerne eller weekenderne, et seniorjob eller at prøve kræfter med et spændende og givende arbejdsområde, så tøv ikke med at henvende dig, for måske er det lige netop her du mangler.

Som afløser kan du få ansættelse i et bestemt borgerteam, eller du kan vælge at samarbejde med alle 4 borgerteams. Du vil være en vigtig spiller i at sikre kontinuitet for borgerne, da de på den måde vil møde de samme mennesker og ikke mange forskellige vikarer.

Vi tilbyder:

  • God introduktion til området og individuel oplæring
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor de små tværfaglige teams giver rig mulighed for at lære hinanden godt at kende
  • Tværfaglig sparring og et stort fokus på kompetenceudvikling
  • En høj grad af medbestemmelse i dagligdagen
  • Spændende arbejdsopgaver og erhvervserfaring
  • Gode uddannelsesmuligheder og aftaler, hvis du gerne vil uddanne dig som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent
  • Et job i et af Danmarks smukkeste områder

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort påkrævet (bil stilles til rådighed).

Skriv meget gerne…

  • hvilket indmødested du søger.
  • dit ønske til hvilken vagttype (dagvagt, aftenvagt, weekender) du ønsker dig.
  • ønske om timer pr. uge.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Assisterende klyngeleder Jeanette C. Honorè på 23 46 40 52 eller Klyngeleder Anette B. Ladefoged på 40 22 86 56.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist den 1. maj 2024.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.


Placering

Geografiske områder

Studiejob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 01.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!