SSA til aftenvagt i udekørende gruppe/Borup

Køge Kommune



Aftenvagt
i velfungerende
hjemmeplejegruppe, i Borup.
Social og sundhedsassistent søges til Lokalteam Borup
Hvis du ønsker at arbejde på en arbejdsplads der gerne vil give vores borgere et godt og indholdsrigt liv. En arbejdsplads med fantastiske kollegaer, hvor der er plads til faglig udvikling, og masser af humor, så er det NU du skal søge ud til os.
Vi er ét af i alt syv udekørende teams, der hver dag hjælper Køge kommunes borgere i eget hjem.

I Køge kommune arbejder vi rehabiliterende og ønsker at hjælpe borgerne til, at de bibeholder så mange ressourcer som muligt.

Vi er i gang med at implementere tværfaglige lokale teams, hvor man selv på sigt skal planlægge sin arbejdsdag, i samarbejde med sine kollegaer.

Så vil du være med til at styrke kontinuiteten, arbejde med at slippe fagligheden fri, og være med til at yde den bedste service ud fra de rammer vi arbejder under, i de hjem vi kommer, så kig gerne videre.

HVEM LEDER VI EFTER:

Vi søger en aftenvagt der har lyst til at arbejde i rul 2-5, med 28 timer i gennemsnit pr. uge – Arbejde hver uge man-tirs, med weekendvagt hver 2. weekend, her har du lige nu mulighed for selv at bestemme om det skal være i lige eller ulige uge du arbejder fre-lør-søn.
Vi søger en kollega der kan sige JA til nedenstående:

*Kan varetage, og tage ansvar, for plejen hos borgerne, også de komplekse, i eget hjem.

*Du har en høj faglig viden og deler gerne ud af den.

*Du er hjælpsom, vægter samarbejdet højt, og kan lide at arbejde på tværs af faggrupper

*Du er god til at skabe relationer til borgerne samt et respektfuldt samarbejde med pårørende og kollegaer.

* Har kørekort til bil

*Om aftenen køres der primært i bil, nogle gange til ”deling”

*Kendskab til faglig dokumentation og er god til at bruge det i din hverdag. Vi anvender NEXUS, vi anvender smartphone (PDA) og Tablet/PC. til dokumentation. Vi har i 2019/2020 implementeret FSIII.

*Kan starte snarest muligt.

VORES TILBUD TIL DIG:

Lidt om Os om aftenen:

Om aftenen er I 2-3 Social og sundhedsassistenter, samt 5 social og sundhedshjælpere på arebdjet om aftenen.

Vi vægter faglighed, udvikling og et godt kollegialt fællesskab højt. Medbestemmelse og selvstændighed er nøgleord, og du vil få frihed til, og ansvar for, at udfører dine opgaver i samarbejde med dine nærmeste kollegaer. Humor er et nøgleord hos os, der er en uformel omgangstone og plads til grin og hygge i vores arbejdstid, hvor vi indimellem også laver mad sammen.

Der er et rigtigt godt samarbejde mellem faggrupperne, og vi arbejder hele tiden på at udvikle og opretholde vores faglighed.

Vi arbejder på at få dialogmøder op at ”stå” mellem dag og aftenvagterne for at sikre at borgerne får den bedste pleje og indsats i hele døgnet.

Vi bor ”på landet”, (der er dog togstation i byen) i naturskønne omgivelser, vi er netop flyttet i nye lokaler som er lyse og rare at være i.

Vi glæder os til at høre fra dig. 😊

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller har lyst til at komme forbi, er du velkommen til at kontakte teamleder Jannie Lindberg på telefon: 2373 8200

Vi holder løbende samtaler

Vi vil gøre opmærksom på at vi ved samtale, leder efter en kollega der har god kemi med gruppen, gør gerne opmærksom på i ansøgningen, hvilken weekend du ønsker at arbejde.

Vi foretrækker at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stilling” og vedhæft din ansøgning og CV.

Læs mere om Køge kommune på www.koege.dk

Køge kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd, uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Jannie Lisa Lindberg
Teamleder

56676631
+45 56 67 66 31

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Ansættelse:
1. maj 2024


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!