Sundhedsfaglig medarbejder til botilbuddet Dolmer Have

Norddjurs Kommune



Har du lyst til at bruge dine sundhedsfaglige kompetencer i en tværfaglig indsats og være med til at højne beboernes trivsel? Så skal du søge stillingen i botilbuddet Dolmer Have.
Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer ugentlig og med mulighed for merarbejde. Stillingen er med skiftende dag og aftentjeneste, samt tjeneste hver tredje weekend.

Ansættelse hurtigst mulig.

Kort om Dolmer Have
Dolmer Have er et botilbud med døgndækning, og ydelser efter Servicelovens § 85.

Botilbuddets målgruppe er personer med svære psykiatriske problemstillinger og/eller dobbeltdiagnoser som bor i egen bolig. I tillæg har vi to midlertidige boliger efter serviceloven § 107.

Vi er uddannelsesplads for pædagogstuderende, social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende.

Botilbuddet Dolmer Have
Som sundhedsfaglig medarbejder i Dolmer Have vil du indgå i en engageret personalegruppe, der er tværfagligt sammensat af socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter.

Som sundhedsfaglig medarbejder skal du varetage de 12 sygeplejefaglige behovsområder i samarbejde med dine øvrige kolleger.

Sammen med dine kollegaer varetager du også bostøtteopgaver efter servicelovens §85, såsom socialpædagogisk støtte, vejledning og hjælp til udvikling af beboerens færdigheder. Vi har fokus på, at motivere beboerne til at føre et, for dem, så meningsfyldt og aktivt liv som muligt, herunder at bevare, forbedre og udvikle psykiske, fysiske og sociale færdigheder.

Botilbuddet Dolmer Have
Samarbejder eksternt med almene hospitalsafd, PKR, retspsykiatri, hospitalspsykiatri, egen læge, politi, kriminalforsorgen, jobcenter, myndighed socialområdet, Rusmiddelcenter, aktivitets- og samværstilbud, sundhed/omsorg samt pårørende.

Du bliver en aktiv del af vores organisatoriske struktur med teammøder, statusmøder, supervision, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, samt et fortløbende arbejde med at evaluere og udvikle døgnrytmeplan. Vi vægter, at du sætter din faglighed i spil i teamet, for sammen at sikre en helhedsorienteret indsats.

Vi tilbyder:

  • Et godt og positivt arbejdsmiljø
  • Et tværfagligt kompetent og engageret team, med fokus på faglig sparring og refleksion
  • Supervision ved ekstern supervisor
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads som gerne går forrest i den faglige udvikling
  • En god introduktion til stedet og fagområdet

Vi ønsker at du:

  • Har erfaring med FSIII
  • Har gode formidlings- og kommunikationsevner
  • Kan bidrage til et godt og positivt arbejdsmiljø
  • Kan arbejde anerkendende og være tydelig i kontakten med beboerne
  • Har viden og erfaring inden for psykiatri- og misbrugsområdet

Vi ser gerne at du har kørekort.
Løn efter overenskomst.

Kontaktperson: Afdelingsleder Carsten Koust Pedersen

Telefon: 21 29 46 69

Forud for endelig ansættelse indhentes referencer efter aftale, og der indhentes straffeattest.

Ansøgningsfristen er den 5 maj. 2024.

Der vil være samtaler den 15 maj 2024. Aktivitetscenter AUC Sønderport 8, 1 sal, 8500 Grenå.
"Socialpsykiatri Norddjurs varetager den sociale indsats for borgere med psykiske lidelser i Norddjurs kommune. Området har ca. 90 ansatte fordelt på ti tilbud i hele kommunen, herunder også Neuropædagogisk team og Rusmiddelcenter Norddjurs"

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:

https://www.norddjurs.dk/norddjurs/organisation-og-ledelse/organisations-og-ledelseskodeks

Afdeling: Psykiatri og Rusmidler

Ansøgningsfrist: 05 May 2024

Placering: Dolmer Have, 2, 8500, Grenå


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 05.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 05.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!