Studiejob med mening, KBH V

Olivia Danmark



Har du lyst til at arbejde med et barn, hvor en-til-en kontakt er i fokus, og søger du et meningsfuldt arbejde hvor din faglighed bliver bragt i spil? Så er dette måske dit nye job!

Om pigen og dine kommende opgaver:
Vi søger en aflaster til en sød og kærlig 5-årig pige med behov for særlig støtte, da hun er født med et sjældent syndrom som giver mange udfordringer, både fysisk og mentalt.

Pigen bor med sine forældre og tvillingesøster i KBH V.

Familien er vant til at have hjælpere hos sig, og der lægges vægt på at gøre hverdagen sjov og hyggelig for både pigen, hendes søster og hjælperne i hjemmet.

Aflastningen skal primært bruges på hyggelige aktiviteter i hjemmet: Musik, rim og remser, leg med bamser, dukker mv. I weekenderne er der behov for frisk luft og udendørs leg, så du skal være frisk på ture ud af huset.

.... Forruden alt det sjove og livsbekræftende, vil der udover bleskift også være lettere sundhedsfaglige opgaver. Det er en fordel hvis du har erfaring indenfor dette, men der vil uanset hvad være oplæring. I denne ordning har du derfor mulighed for at erhverve dig en masse kompetencer som du senere kan bruge andet sted.

Da pigen har behov for en-til-en kontakt er det vigtigt, at du er tålmodig og empatisk i kontakten med hende. Pigen er stort set altid i godt humør, men det er vigtigt, at du som aflaster er god til at aflæse og tilpasse dig hendes behov.

Hvem er du ?
Vi søger en aflaster, der har lyst til at bruge tid sammen med en dejlig og sjov lille pige. Du skal have et kærligt sind, men også være i stand til at skabe struktur og trygge rammer.

Du er desuden mødestabil, har let til smil og kan se dig selv i jobbet i lang tid fremover.

Din ansættelse og mulighed for vagter:
Du vil kunne få vagter svarende til ca. 3 eftermiddage om måneden fra 16-18.15, samt én lørdag og én søndag (ikke samme weekend) fra 10.45–15.30. I ferier og på helligdage er timerne placeret som i weekenden eller efter aftale.

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Din grundtimeløn fastsættes til Løntrin 13, som for nuværende tidspunkt udgør kr. 149,47. Der vil være tillæg efter klokken 17, samt i weekenden.

Der vil være for-samtale med teamkoordinator Louise Andersen eller Jeanne Westhausen inden et evt. kemi-besøg hos familien.

Vi kalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Hørkær 20, 2. sal, Herlev

Lokation: Hovedstadsområdet

Ansøgningsfrist: 31 May 2024


Placering

Geografiske områder

Studiejob
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!