Handicaphjælper søges til rygmarvsskadet kvinde i Viborg

Din Hjælpeordning



Handicaphjælper søges til rygmarvsskadet kvinde i Viborg

Om mig
Jeg er en kvinde på 48 år som blev ramt af en rygmarvsskade for halvandet år siden. Jeg søger hjælpere til mit personlige team, som i forvejen består af nogle skønne kompetente mennesker.

Bopælen er centralt placeret i Viborg.

Jeg har tidligere levet et meget aktivt liv, men for indeværende, er disse aktiviteter skiftet ud med intensiv genoptræning. Du bliver en aktiv medspiller i min træning, men der forventes ikke særlige forudsætninger herfor. Jeg har etableret træningsfaciliteter hjemme, så meget basistræning kan integreres i dagligdagen. Derved kan jeg fokusere på mere specialiseret træning, ude af huset.

En vigtig del af jobbet, er forflytning med sejl og lift. Jeg er en lille nips, så det er ikke tungt. Det kræver bare teknik, fornemmelse for tyngdepunkt og at du er frisk og rørig.

Hjemmelige gøremål og personlig pleje, som jeg selv ville gøre hvis jeg kunne, varetages af jer i hjælperteamet. Madlavning ligeså… det betyder ikke, at jeg ikke tager del i hvad der er på menuen og hvordan det tilberedes.

Alle andre dele af mit tidligere så aktive og sociale liv, har også været på pause, så du bliver også en aktiv del af processen, hvor jeg skal genopdage de ting de der giver livet indhold. Invitere familie og venner på besøg, genoptage arbejdet, biograf, foredrag, teater, koncerter, naturoplevelser, museer, café besøg, osv.

Hvad skal jeg ikke bruge hjælp til
Alt hvad der skal foregå omkring mig, kan jeg forklare forlæns og baglæns. Så ingen udfordringer på kommunikation.

Jeg er lidt en it og gadgets nørd, så alt det digitale klarer jeg selv. Jeg har en iPad som jeg kan kontrollere med hovedbevægelser og ansigtsmimik, indtil mine arme bliver bedre.

Hvem er du:
Du er en selvstændig og initiativrig person med ben i næsen. Du er robust, reel og ligetil.

Du tager ting af dig selv, indenfor de aftalte rammer. Du har overblik, er struktureret og holder orden.

Når jeg ikke har behov for hjælp og dagens gøremål er klaret, forventes du at administrere din egen tid.

Det er et krav, at du ikke ryger og at du har kørekort.

Forventningsafstemning:
Hvis du har en selvbestaltet terapeut i maven, så siger jeg nej tak til det. Besøgsven, det samme. Barnepige er der heller ikke brug for, jeg kan selv administre min skærmtid.

Der er et værelse til hjælpere, til at give plads til at jeg kan have privatliv når jeg har besøg eller har brug for være mig selv. Hvis du tænker, dette lyder spændene… Så spørge dig selv “Er jeg en stabil hjælp, der vil være Lene’s arme og ben?” Hvis svaret er, at du bare gerne vil prøve det en uge eller to, så appelerer jeg til at du finder en anden forsøgskanin.

Er du derimod en der finder på nye udfordringer, så bare kom med dem. Kreative ideer til nye metoder for træning, praktiske gøremål osv. er jeg altid klar på. Diskussion om samfundsrelevante emner, teknik, historie, litteratur, ernæring og livsstil, så har jeg en holdning og argumenter til det meste.

Det praktiske:
Der køres 12 timers vagter fra kl. 06-18 og 18-06. I arbejder ca. hver 3. weekend.

Hvis du er morgen menneske, er der god mulighed for at snige sig udenom nattevagter.

Det er defineret som vågen nattevagt, der er ingen overvågning, men tilkald når jeg skal vendes, får en fod i klemme, har det for varmt/koldt…

Dette er en fast stilling. Samtaler afholdes løbende.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!