Pædagog

Region Sjælland



Når du forlader motorvejen ved Rødbyhavn, har du under 1 minut til Bo og Naboskab - et tilbud til voksne udviklingshæmmede med betydelig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi er en institution der befinder sig i en spændende udvikling på mange områder, som søger Social- og/eller sundhedsfagligt personale, der kan indgå i og bidrage til opgaveløsningen.

Det pædagogiske miljø i Bo og Naboskab bygger på anerkendelse, tryghed, omsorg, værdighed, støtte og vejledning samt stort fokus på selv- og medbestemmelse, inddragelse i eget liv og gensidig respekt. Vi prioriterer, at udføre mange aktiviteter både inde som ude, så hverdagen bliver varieret og tilpasset den enkelte borger.

Medarbejdere i Bo og Naboskab har gennemført moduler, med formålet at etablere en fælles faglig forståelse for målgruppen, der tager udgangspunkt i neuropsykologi og neuropædagogik. Det forventes, at du som ny medarbejder deltager i og gennemfører dette. Herudover udbydes løbende kompetenceudvikling på forskellige niveauer inden for det socialpædagogiske felt.

Vi har en forventning om, at du kan reflektere over egen praksis og skriftligt dokumentere den pædagogiske indsats og ligeledes udarbejde pædagogiske planer med tilhørende mål og delmål.

Du skal have kendskab til arbejdet med mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Har du kendskab til Fragilt X, Autisme, Downs syndrom, ADHD og arbejdet med sanseforstyrrelser vil det være en fordel. Kendskab til det sundhedsfaglige område er nødvendigt, personlig pleje kan indgå i arbejdet og man skal derfor være indstillet på dette.

Det er vigtigt, at du finder det naturligt at være en del af en personalegruppe, indgå i tværfagligt samarbejde og samtidig formår at arbejde selvstændigt.

Kerneopgaven for dig og dine kollegaer er blandt andet:

  • At møde borgeren på et individuelt niveau
  • At understøtte borgerens selv- og medbestemmelse
  • At sørge for at borgeren føler sig glad og godt tilpas i sin bolig og sine omgivelser
  • At borgeren vedligeholder og udvikler sine færdigheder
  • At arbejde målrettet med at skabe et så indholdsrigt liv som muligt for borgeren

Bo og Naboskab tilbyder en hverdag med rig mulighed for medindflydelse. Her er ledelsen synlig og tilstedeværende i hverdagen, hvilket er med til at sikre det gode arbejdsmiljø, hvor der er plads til humor, både blandt borgerne og personalet.

Arbejdstiderne vil ligge i tidsrummet 7:00 – 23:00. Der må påregnes weekend arbejde.

Ansættelse pr. 1. Juni eller efter aftale. Løn efter gældende overenskomst og herudover et Bo og Naboskab tillæg.

Samtaler afholdes 27. Maj 2024.

Hvis du vil vide mere om, hvad et regionalt Bo og Naboskab er for arbejdsplads, så kontakt gerne nedenstående person for en snak eller aftale om besøg eller læs lidt mere på vores hjemmeside: www.boognaboskabsydlolland.dk eller find os på Facebook.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Jeanette Elmegaard Bue Jensen

Email

Stilling
Afdelingsleder

Telefon
41878417

ARBEJDSSTED
Socialområdet

QUICKNR.
034311

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
29. april 2024

ANSØGNINGSFRIST
21. maj 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. juni 2024

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.05.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.05.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!