Botilbud Ryttervej søger husassistent med god energi

Svendborg Kommune



Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med særlige behov? Har du lyst til at arbejde i et tværfagligt pædagogisk miljø?
Kan du lide at gøre rent? Og har du øje for, hvornår skraldespanden skal tømmes eller blomsterne skal nippes?
Så kan du måske blive vores nye husassistent.
Ryttervej er et botilbud fra 2009 for 40 voksne borgere med funktionsnedsættelse. De har forskellige handicap af såvel fysisk, psykisk som social karakter. Deres behov og kultur nødvendiggør stor rummelighed i forhold til normalitetsbegrebet, livsstil, normer og rutiner. Dem, der bor her, skal mødes med respekt og omsorg. Derfor er det vigtigt, at du har lyst til at arbejde med denne målgruppe.

Ryttervej vil være det attraktive botilbud, hvor personalet og miljøet er kendetegnet ved en anerkendende tilgang til beboerne, pårørende og kolleger. Du skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker. Der arbejdes teambaseret og tværfagligt, hvor personalekategorierne er pædagoger, social - og sundhedsassistenter, social - og sundhedshjælpere, ergoterapeuter, fysioterapeut, omsorgsmedhjælpere, husassistenter, ernæringsassistenter samt administrativt personale.

Vi ønsker en arbejdsplads, hvor udvikling og høj faglighed er det centrale, og hvor seriøsitet og humor går hånd i hånd. En arbejdsplads med en ånd, der er præget af viljen til at løfte i flok, engagement og arbejdsglæde.
Alle på Ryttervej arbejder ud fra en pædagogisk tilgang.

Opgaverne er rengøring og praktiske opgaver i beboernes hjem og i fællesområder.
Nogle af opgaverne skal løses sammen med beboere, som deltager ud fra deres forudsætninger. Det kræver, at du har lyst til og flair for at arbejde pædagogisk.

Der er også praktiske opgaver i køkkenet. Det kan være at producere og servere morgenmad, hjælpe køkkenpersonale med at ordne grøntsager, oprydning og opvask.

Arbejdstiderne ligger i dagtimer mellem kl. 6.30 og 17. Vi aftaler en blanding af tidlige og sene arbejdstider. Lejlighedsvis kan det være nødvendigt at omlægge arbejdstid til weekend eller aften.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst, herunder aftale om ny løn.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Ryttervej 51

Ansøgningsfrist: 22 May 2024

Placering: Ryttervej, 51, 5700, Svendborg


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøg inden 2 dage (22.05.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 2 dage (22.05.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!