Ass. plejehjemsleder til Havebæk afd. Østerbæksvej

Odense Kommune



Assisterende Plejehjemsleder til Plejehjemmet Havebæk afd. Østerbæksvej
Er du den nye assisterende plejehjemsleder, der sammen med ledelsesteamet kan samarbejde med og støtte beboere, så de kan leve deres liv med bedst mulig livskvalitet? Brænder du for kompetenceudvikling og for at sikre et godt miljø at leve, bo og arbejde i?

Vi er i gang med en spændende proces på Havebæk - Odense Kommunes største plejehjem. Vi har lavet en anden organisering af ledelsesteamet, da muligheden opstod. Og vi har netop afsluttet en rekrutteringsproces og fået ledelsesteamet på afd. K på plads. Nu skal vi have ledelsesteamet til afd. Ø på plads, og teamet kommer til at bestå af en Plejehjemsleder og ass. Plejehjemsleder.

Høj faglighed og omsorg er vigtige nøgleord for os. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang, som bygger på en grundlæggende antagelse om, at alle voksne selv skal have mest mulig indflydelse på eget liv. Vi understøtter det meningsfulde liv for den enkelte. Et liv med mulighed for aktivitet og deltagelse og med så meget livskvalitet som muligt.

Derfor tilrettelægges rehabiliteringsforløbet med så stor respekt for den enkeltes vaner og ønsker, som det er muligt inden for de givne rammer - ovenstående sætter rammen for dig som leder.

Om jobbet
Du skal sammen med plejehjemslederen danne et fælles ledelsesteam for vores medarbejdere, bestående af Social- og Sundhedshjælpere og -assistenter, pædagoger, sygeplejersker og samarbejde med plejehjemslæge.
Selvom hver ass. plejehjemsleder får et særskilt ansvar for deres afdeling, er det alfa og omega, at du evner at lede sammen og på tværs, for plejehjemmet skal samlet lykkes med kernefortællingen og fremstå som et fælles plejehjem.

  • Du er en leder, som evner at motivere og skabe tillid til medarbejderne, og som sammen med medarbejderne skaber etiske og fagligt velfungerende løsninger og handlinger.
  • Du bedriver faglig ledelse samt sparring og opbakning til medarbejderne.
  • Du har den daglige ledelse af sygeplejegruppen (refererer til ledelsen på Ø) men dækker sygeplejeopgaverne for hele huset (både afd. K & Ø)
  • Du har fokus på at være tæt på praksis og gå forrest, skabe refleksion samt læring, understøtte samarbejde og vidensdeling på tværs og følge op på effektivitet og kvalitet.
  • Du både tager og delegerer ansvar samt involverer medarbejdergruppen i relevante spørgsmål.
  • Du er disciplineret i udvikling af organisatoriske systemer, procedurer, regler og normer, ligesom du har fokus på den faglige ledelse, udviser autoritet og overholder deadlines. Det er vigtigt at opgaverne løses, inden de bliver til udfordringer.

Det fælles mål er løbende at udvikle organisationen, så der skabes mest mulig livsglæde og sammenhæng for beboerne på Plejehjemmet Havebæk og deres pårørende. Du sikrer, at kommunikationen er både relevant og rettidigt, med både borgere og deres pårørende, som er en stor ressource, der understøtter borgerens hverdag.
Vi er uddannelsessted for både SOSU-elever og sygeplejestuderende, hvor vi kontinuerligt arbejder på at sikre gode rammer for læring for både elever og studerende.

Medarbejdergruppen ønsker en assisterende plejehjemsleder, som

  • er lydhør
  • er udadvendt
  • er synlig
  • har stærke kompetencer i dokumentation i Nexus
  • medvirker til at løse konflikter.

VI forventer også, at du

  • har et naturligt engagement - så du formår at motivere medarbejderne i hverdagens kerneopgave
  • er en synlig, erfaren og nærværende leder, der tør sætte dig selv i spil og gå forrest med energi, entusiasme og organisatorisk tæft
  • har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne med erfaring fra ældreområdet. Vi ser gerne, du har en lederuddannelse eller lyst til at erhverve dig en
  • kommer med et smittende humør og stor faglighed
  • har en åben og lyttende, samt reflekterende tilgang til ledelse - som forudsætning for den gode dialog
  • er vedholdende, når du sikrer, at der er faglig kvalitet i de opgaver, der løses for vores beboere
  • sætter og følger op på de synlige mål for organisationen, viser retning og er værdiskabende i nærværet med medarbejderne samt tilgængelig for beboere, pårørende og interessenter
  • er en rummelig og autentisk leder, der udfylder ledelsesrollen ved at træde i karakter, være troværdig og rammesættende. Du skal kunne sætte holdet og fastholde de dygtige medarbejderne
  • er god til struktur og planlægning.

Om os
Vi er Odense kommunes største Plejehjem bestående af 6 afdelinger med plads til 130 beboere herunder en afdeling til 18 beboere med særlige udfordringer i forhold til diagnosen demens. Havebæk er placeret nær Munkebjerg kirke midt i en fantastisk, parklignende have med hyggelige gårdhaver tilhørende de forskellige afdelinger.

På hele Havebæk har vi en stor tværfaglig personalegruppe på 110 medarbejdere, hvor alle fagligheder arbejder tæt sammen omkring beboerne. Personalegruppen består af Social- og Sundhedshjælpere, Social- og Sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og sygehjælpere samt aktivitetsmedarbejdere og medarbejdere ansat i fleksjob.

Ligeledes har vi medarbejdere, som løser opgaver på tværs af huset, herunder vagtplanlægger og administrativ medarbejder.

Medarbejdergruppen er fordelt på hhv. afd. K og afd. Ø og vil i dagligdagen refererer til nærmeste leder og assisterende leder. Sygeplejegruppen referer til lederne på Afd. Ø.

Vi er desuden uddannelsessted for både SOSU-elever og sygeplejestuderende, hvor vi kontinuerligt arbejder på at sikre gode rammer for læring for både elever og studerende.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med stort fokus på faglig udvikling. Fokus på trivsel hos borgere, medarbejdere og ledelse.
  • samarbejde med beboerne og pårørende er præget gensidig respekt.
  • en alsidig arbejdsdag - som er præget af spændende og komplekse borgerforløb, hvor hverdagsrehabilitering, relationel koordinering, effekt og samarbejde er i højsædet.

Vi arbejder med borgernær dokumentation. Vi arbejder systematisk med beboerkonferencer og triagering som metode i vores arbejde til at skabe trivsel hos borgerne og for at styrke den faglige refleksion hos medarbejderne.

Her er chancen for et spændende job med tæt samarbejde og mulighed for daglig sparring med dine lederkollegaer. Lige så får du individuel tilpasset oplæring i et samarbejde med både plejehjemsleder og det øvrige ledelsesteam på afd. K.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse den 1. juli 2024

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret Plejehjemsleder Rikke Drejer Larsen på 51 46 46 30.

Du kan læse mere om plejehjemmet i vores arbejdspladsprofil.

Se også Odense Kommunes ledelsesgrundlag og Ældre- og Handicapforvaltningens rolle- og ansvarsbeskrivelser.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 20. maj 2024. Bemærk vi indkalder telefonisk med kort varsel til 1. samtale.
Vi forventer at afholde 1. samtale torsdag den 23. maj 2024 og 2. samtale tirsdag den 28. maj 2024.
Bliver du inviteret til 2. samtale, skal du udfylde en personprofil forud for samtalen, og under selve samtalen vil du skulle præsentere en case.

Har ovenstående vakt din interesse og nysgerrighed, modtager vi med glæde din ansøgning.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Kommunikation og Formidling, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
20. maj 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. juli 2024

Kontaktperson:
Rikke Drejer Nielsen


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg senest i dag (20.05.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg senest i dag (20.05.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!