Afløsere til Aftengrupperne i Odense

Odense Kommune



Er du i gang med en sundhedsfaglig uddannelse, og leder du efter et studierelevant arbejde? Vil du gerne udvikle dine faglige kompetencer og samtidig få et CV, der skiller sig ud, når du er færdiguddannet? Så læs med her.

Vi søger dedikerede afløsere, der kan arbejde et par gange om ugen (og gerne mere i sommerferieperioden) og som har lyst til at bidrage til, at vores borgere får en god og tryg hverdag med høj livskvalitet. En arbejdsdag, hvor 8 timer flyver afsted, og hvor 2 dage aldrig er ens.

Om os
Aftengrupperne er fordelt på 4 adresser i Odense Syd, Odense Centrum og 2 adresser i Odense Nord og du tilknyttes én af grupperne.

Vi har et tværfagligt team bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter / koordinatorer samt en del ufaglærte medarbejdere. Alle arbejder rehabiliterende og støtter borgerne i at kunne klare sig længst muligt i eget hjem.

Om dig
Vi søger afløsere, som:

  • Er ved at uddanne sig indenfor det sundhedsfaglige område eller som brænder for at arbejde med mennesker.
  • Kan arbejde rehabiliterende og selvstændigt.
  • Er mødestabil og fleksibel – arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 15.30 – 23.30.
  • Kan IT på brugerniveau.
  • Er åben, nysgerrig og klar til at indgå i et team, hvor man hjælper hinanden.

Da vi er en udekørende aftengruppe, er det et krav at du har kørekort til alm. bil.

Vi kan tilbyde

  • Fleksibilitet i forhold til arbejdsdage – du booker dig selv ind de dage du ønsker at arbejde.
  • En varierende arbejdsdag.
  • God introduktion, så du føler dig ”klædt på” til at kunne køre en rute alene.
  • Gode kollegaer og et godt tværfagligt samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte rehabiliteringsleder i Aftengruppen Syd/Centrum Marlene Willumsen på 65 51 32 32, rehabiliteringsleder i Aftengruppen Nord (vest) Karin Vang på 25 44 14 36 eller rehabiliteringsleder i Aftengruppen Nord (øst) Rikke Hjeresen på 20 55 03 63.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 16. juni 2024. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
16. juni 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.06.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.06.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!