Pædagog med passion for specialpædagogik søges til BAS

Sønderborg Kommune



Bosager Aktivitets- og Samværstilbud – BAS - er et specialiseret pædagogisk tilbud til 53 borgere. Borgerne har behov for et særligt §104 tilbud på baggrund af deres betydelige og varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsevne.

Fra august skal opnormerer vi, da vi skal levere et STU tilbud og derfor søger vi en pædagog mere, så vi i fællesskab kan løse den samlede pædagogiske opgave.

På BAS arbejder vi tværfagligt: pædagoger, ergoterapeut, fysioterapeut og omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Samtidig er vi uddannelsesinstitution for PAU-elever og pædagogstuderende. Derudover har vi samarbejde med kollegerne i boligdelen på Bosager: pædagoger, sygeplejerske, SSA, SSH, køkkenass. og eksterne samarbejdspartnere som Oligofreniteamet og VISO.
Se mere om Bosager her: https://sonderborgkommune.dk/bosager

Bosager har fokus på vision og kerneopgave, som er:

Bosager – bedre end i går.
I fællesskab skaber vi rammen, så den enkelte borger oplever livskvalitet.

På Bosager arbejder vi med rehabiliterende tilgang kombineret med fokus på borgernes håb og drømme. Vi har implementeret KRAP og har fokus på at øge viden om autisme. Vi har afholdt temadage om sanseintegration og –stimuli.
I efteråret 2024 afvikler vi et 3 dages kursus i ”anerkendende og coachende kommunikation” for alle medarbejdere.
På Bosager skal den fælles viden hele tiden øges, da vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads med udviklingsmuligheder – det er godt for borgerne, dig og Bosager!

Den pædagogiske opgave indebærer generelt at:

  • Give borgerne et liv med livskvalitet ud fra den enkeltes forudsætninger og muligheder.
  • Levere højt specialiseret faglighed og samtidig dokumentere, yde personlig pleje, indlevelse, omsorg og rydde op.
  • Arbejde systematisk og struktureret med afsæt i anvendte metoder, modeller og tilgange benyttet på Bosager
  • Arbejde ud fra borgernes pædagogiske handleplaner, så borgernes hverdag er genkendelig, indholdsrig og tryg. Dette ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på borgernes nærmeste udviklingszone og deres håb og drømme. Du skal være klar på at deltage i og afholde borgernes møder.
  • Arbejde med relationer - de er afgørende for det samspil, du opnår med borgerne og du ved, at ansvaret for den gode og positive relation er din.
  • Kommunikere tydeligt – både verbalt og nonverbalt. Herunder, at du kan være handleanvisende ift. de borgere, der har brug for dette, for at være trygge.
  • Arbejde og trives med borgernes forskellige fysiske og psykiske udfordringer – herunder hjælpe multihandicappede borgere, som har brug for meget hjælp til alle dagens gøremål. Der er borgere med væsentlige psykiske udfordringer – herunder bl.a. udadreagerende adfærd - som har brug for, at du med din professionalisme holder fast i deres strukturer og hjælper dem til at løse svære situationer i hverdagen.
  • Arbejde på tværs af aktivitets- og samværstilbud og boligen.
  • Arbejde med daglig dokumentation, strukturplaner og evalueringer

Du behøver ikke have erfaring, men lyst til at lære nyt om metoder og specialpædagogik, så sørger vi for oplæringen. Det, du ikke kan i forvejen, kan vi lære dig fordi DU er læringsparat.

VI tilbyder:

  • Et meningsfuldt, udviklende og givende arbejde, med løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
  • Et job, hvor du må forvente at blive faglig udfordret i forhold til dine opgaver og være klar til at tænke kreativt og løsningsorienteret.
  • Mulighed for at få stor indflydelse på hverdagen indenfor de givne rammer, da beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt.
  • Mulighed for deltagelse i et 5 dages undervisningsforløb i metoder vi bruger indenfor specialpædagogikken, hvis du har behov for opgradering af din faglige værktøjskasse.
  • En arbejdsplads, hvor vi har stor fokus på arbejdsmiljøet.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i fantastiske omgivelser – inde og ude. Vi har eget Orangeri og sansehave – nyetableret i 2023, så du kommer til at være med til at præge kulturen omkring disse.
  • En personalegruppe, der er engagerede og sparringsparate. Vi arbejder i grupper, men med fokus på at vi alle er en del af BAS og løser opgaverne der, hvor der er brug for det.

Du skal have kørekort B og være klar til at køre i Bosagers busser. Vi sørger for, at du får oplæring.

Formalia:
Opstart: 1. august 2024 eller snarest herefter.
Arbejdssted: Bosager 2, 6400 Sønderborg (lige ved Alssundbroen).
Arbejdstid: 37 timer ugentlig –der vil indgå timer i boligen.
Arbejdstiden er som udgangspunkt i tidsrummet kl. 7-17. Fri hver weekend.

Ansøgningsprocessen:
Søg stillingen via linket i dette jobopslag – medsend CV, uddannelsesbevis.

Ansøgningsfrist er søndag den 30.6.24.

Ansættelsesudvalget består af områdeleder, afdelingsleder, TR og kommende kollega.

Synes du ovenstående lyder spændende, så kontakt afdelingsleder Bodil N. Wilhelmsen mobil 27 90 45 05 for en rundvisning eller uddybende samtale.

Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

Ansøgningsfrist: 30 Jun 2024


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!