Nattevagt til B-huset på Plejecenter Solgården

Lyngby-Taarbæk Kommune



Solgården er et Plejecenter som ligger i naturskønne omgivelser i Virum.

Solgården består af 4 huse, og den ledige stilling er i B-Huset.
I B-huset bor 18 skønne ældre mennesker fordelt på 2 etager.
Du kommer til at få 3 kolleger, som er i de andre huse omkring dig.

Som nattevagt hos os, bliver du ansvarlig for, at koordinere natten, i samarbejde med den enkelte beboers ønsker og behov.
Vi ønsker, at alle på Solgården trives og det er derfor altafgørende, at du ønsker, at bidrage med faglig sparring samt godt humør.
I B-huset har vi en fast sygeplejerske som arbejder i dagtimerne.
Du skal sparre og videregive vigtige oplysninger til hende, således at der bliver tilrettelagt den bedst mulige pleje og behandling sammen med husets plejehjemslæge.

Du er en person med situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner, der kan skabe dialog og samarbejde. Vi ønsker en person, som trives med at skabe hyggelige stunder og hjertevarme for og med vores beboere.

Vi forventer derudover, at du:

  • er uddannet social- og sundhedshjælper
  • har kendskab til samt kan arbejde og dokumentere vores omsorgsjournal i Cura
  • som person er åben samt omstillingsparat

Ansættelsesforholdet som nattevagt er på 28 timer/ugentligt med arbejde i ulige uger.

Vi vil meget gerne vise dig vores afdeling
og derfor er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Julie Schmidt på telefon 23 66 21 10, eller på mail: hvis du har yderligere spørgsmål.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Job info
Ansættelsesforhold
28 timer/ugentligt med arbejde i ulige uger.

Job kategori
Voksne, Ældre og Sundhed

Ansøgningsfrist
Søndag den 7. juli 2024 kl. 23.59

Tiltrædelse
1. august 2024

Arbejdssted
Plejecenter Solgården

Søg jobbet


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøg inden 3 dage (07.07.2024)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (07.07.2024)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!