Respiratorisk handicaphjælper søges til vågne nattevagter i Hillerød

DUOS



Respiratorisk handicaphjælper søges til vågne nattevagter i Hillerød

Type
Handicapområdet
Overview
Vil du arbejde som respiratorisk hjælper, og trives du godt med at arbejde om natten? Så er du måske den, vi søger.

Om opgaven
Stillingen er hos en kreativ og kunstglad kvinde på 58 år, der bor i Hillerød. Hun har en medfødt hjerneskade, og har som følge heraf nedsat lungefunktion og bruger NIV-maske, når hun sover. Hun har besværet verbal udtale, men man kan fint forstå hende.

Opgaven er som vågen nattevagt, hvor du overvåger den respiratoriske behandling, når kvinden sover.

Kvinden er allergisk overfor parfume og skyllemiddel, så det er vigtigt, at du ikke bruger dette, når du er sammen med hende.

Om dig
Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Det er vigtigt, at du kan skabe ro og stabilitet omkring kvinden. Har du interesser indenfor håndarbejde, kunst og farver, er det absolut et plus.

Som respiratorisk handicaphjælper, vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.

Arbejdstid:
Stillingen er på 60 timer om måneden i vågne nattevagter. Arbejdstiden planlægges i et 4 ugers rul, der ser ud som følger:

Rul 1: Tirsdag kl. 21.00-07.00, onsdag kl. 21.00-07.00

Rul 2: Tirsdag kl. 21.00-07.00, fredag kl. 21.00-07.00

Rul 3: Søndag kl. 21.00-07.00

Rul 4: Tirsdag kl. 21:00-07:00

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!