Altiden Fribo Greve søger en faglig stærk og erfaren SSA'er til aftenvagt - Altiden

Altiden



Vi søger dig der med en høj faglighed tager udgangspunkt i respekten for den enkelte beboer og trives med at arbejde i en aftenvagt.

Oplev Fribo Greve

Altiden Fribo Greve er et helt nybygget, moderne friplejehjem beliggende lige ved bymidten, stationen og kun 1,5 km. fra stranden. Plejehjemmet er indrettet med 75 lyse og velindrettede lejligheder og skønne fællesarealer. Her er beboeren omdrejningspunktet for alt, hvad vi foretager os. Beboerens selvbestemmelse prioriteres højt, og derfor bestemmer man som beboer også selv, hvornår man vil stå op, hvilket tøj man vil have på, hvad man ønsker at spise, og hvad man ønsker at foretage sig i løbet dagen.

Den gode dag
Vores mål er, at man skal føle sig tryg og godt tilpas. Omsorg og service skal være af højeste kvalitet, og samtidigt er det vigtigt, at man har en indholdsrig dag med gode oplevelser. For at sikre at man får den bedst mulige omsorg, så arbejder vi i Altiden efter Altidens omsorgsmodel, som vi kalder Den gode dag.
Den gode dag tager udgangspunkt i det nationale værdigrundlag for ældreplejen og er et redskab for vores daglige arbejde. Alle vores medarbejdere arbejder ud fra Den gode dag i alle de opgaver, de udfører. Det er grundlaget for, hvordan vi sammen skaber nærværende omsorg.

Vores vision er at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. I det daglige betyder det, at hver enkelt borger – ung som ældre, lever et så godt liv som muligt og mødes med respekt og nærværende omsorg.

Altiden som organisation:
Altiden er en del af Ambea, Skandinaviens førende leverandør af velfærdsydelser inden for social- og ældreområdet, hvor vi tilbyder ydelser inden for bl.a. plejecentre, botilbud, børne- og ungehjem, støtte i eget hjem samt skole og uddannelse.

Få mere information her og læs mere om Altiden på Altiden.dk

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der er uddannet social og sundhedsassistent. Det kan både være dig, der bidrager med din mangeårige erfaring eller dig, der er nyuddannet, men har fagligheden og empatien på plads.

Dine opgaver kommer bl.a. til at være:

  • At sikre at vores beboere får pleje, behandling og omsorg.
  • At sikre en god kommunikation med beboere og deres pårørende.
  • At sikre kvaliteten af sygeplejen, herunder dokumentation og medicinhåndtering
  • At bidrage til et trygt arbejdsmiljø med faglig sparring

Vi tilbyder

  • Mulighed for at præge den faglige retning på Fribo Greve samt gøre en forskel for den enkelte beboer
  • Et højt fagligt miljø, der tager udgangspunkt i respekten for den enkelte beboer
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor medbestemmelse og inddragelse vægtes højt
  • Engagerede og humørfyldte kollegaer

Stillingen
Der er tale om fast aftenvagt på 28 timer/ugen i et 5-2 rul.

Lønnen følger privat overenskomst mellem Dansk Industri (DI) og FOA.

Kontakt og ansøgning
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig.

Så send gerne dit CV til os allerede i dag, da vi screener og afholder samtaler løbende

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret Centerleder Maria Tue Nielsen på tlf. 4177 6543.

Ansøgningsfrist den 15. juli 2024

Afdeling
Ældreområdet

Rolle
Social- og sundhedsassistent

Placeringer
Fribo Greve - Ældreområdet


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.07.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.07.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!