Social- og sundhedsassistent søges til OK-Fondens bo- og behandlingstilbud Thea på Frederiksberg

Ok-fonden



Din arbejdstid vil primært være i aftenvagt og som udgangspunkt 28 timer om ugen.

Har du interesse for eller kendskab til socialpsykiatrien, og vil du være en del af et levende og velfungerende hus i en frisættende ramme, hvor selvbestemmelse og livskvalitet står forrest?
Vores kerneopgave er at yde en støttende boform til mennesker med psykisk sårbarhed, så den enkelte får mulighed for at højne sin livskvalitet. Vi har fokus på at reducere negative følger af psykiske og fysiske helbredsforhold ud fra en helhedsorienteret indsats.

Hvem er vi?
Bostedet Thea er et socialpsykiatrisk bosted, der har driftsoverenskomst med Frederiksberg Kommune. Vi er godkendt efter servicelovens § 107 og § 108. Thea ligger centralt på Frederiksberg og rummer 35 boliger. Vi er en del af OK-Fonden og mener, at livet skal leves – hele livet.

Beboerne på Thea kan have svært ved at begå sig i sociale sammenhænge og have et lettere forbrug af rusmidler og behov for støtte i forhold til dette. Beboerne har, udover psykiatriske problemstillinger, et behov for omsorg og pleje af pædagogisk og/eller sundhedsfaglig karakter.

Thea som arbejdsplads
Vi tilbyder et fællesskab, hvor samarbejde er i centrum for derved at skabe de bedste betingelser for beboerne. Du får mulighed for at sætte dit præg på det faglige niveau sammen med sundhedsfaglige og socialfaglige kollegaer, og du vil skulle varetage opgaver såsom medicinhåndtering, hjælp til egenomsorg og indgå som tovholder i en teamstruktur.

Vores fælles faglige platform tager udgangspunkt i den systemiske tilgang samt Recovery-orienteret rehabilitering. Vi tror på, at mennesker profiterer af at tage ansvar for eget liv, og at det at kunne mestre eget liv skaber selvværd og livskvalitet. Vores samarbejde med beboerne udspringer derfor fra deres drømme og håb.

Vi arbejder med en faglig kommunikationsform, da ord skaber virkelighed. Ligeledes har vi fokus på den skriftlige formidling.

Vigtig info

  • Ansøgningsfrist er den 5. august 2024.
  • Stillingen ønskes besat den 1. september 2024.
  • Jobsamtaler afholdes den 9. august 2024.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Du kan læse mere om os på www.ok-fonden.dk/thea/

Spørgsmål til stillingen?
Ring eller skriv til chef Kirsa Lyster Andersen (mobil: 40 75 28 07/e-mail: ) eller souschef Klaus Nielsen (mobil: 23 28 04 52/e-mail: ).

Afdeling: Bostedet Thea (psykiatrisk bosted)

Ansøgningsfrist: 05 August 2024

Placering: Mariendalsvej 30, 2000, Frederiksberg C


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!